Danmarks længste luciaoptog: Bakken søger børn til ny, gammel tradition

Bakken vil forsøge at skabe Danmarks længste luciaoptog den 15. december.

Selvom Bakken er verdens ældste forlystelsespark, kan den godt finde ud af at fornye sig selv.

Således holder parken åbent henover juleperioden for første gang, og i den forbindelse kickstarter Bakken en ny, men alligevel gammel tradition:

Luciaoptoget.

Skytshelgeninden Sankta Lucia

Sankta Lucia var en sciciliansk helgeninde, der ifølge vidnesbyrd blev henrettet på Sicilien under kejser Diokletians forfølgelse af kristne. 

 

Luciaoptoget finder traditionelt sted i forbindelse med fejringen af Luciadagen, som er den 13. december.​​​

​​​​​

Traditionen med luciaoptoget er dog en slags svensk bastard. I 1800-tallet begyndte luciaoptoget i svenske skikke, hvor man kombinerede legenden om den sicilianske helgeninde med de traditionelle katolske stjernesangere, der gik rundt og sang julen ind.

 

På Luciadagen i 1927 arrangerede Stockholms Dagblad det første offentlige Luciaoptog, og skikken, som egentlig stammer fra Västergötland, men er kraftigt manipuleret i sin nuværende form, spredtes hurtigt i hele Sverige, hvorfra den i 1944 kom til Danmark.​​​​​

 

Selve melodien eller hymnen, der nynnes i takt med optoget, har intet med den katolske helgen at gøre. Det er i stedet en hyldest til området Santa Lucia ved Napolibugten.

 

Kilde: Gyldendals 'Den store danske' 

I den anledning vil forlystelsesparken forsøge slå rekorden for Danmarks længste luciaoptog.

Derfor har Bakken udsendt en meddelelse, hvori de efterspørger mulige deltagende børn, så parken kan få skabt et alenlangt optog. 

Optoget er åbent for børn i alderen syv til 14 år. Det finder sted to dage efter luciadag - lørdag den 15. december i tidsrummet fra klokken 13 til klokken 15. Bakken sørger for kjoler og lys til samtlige deltagere.

Har man lyst til at gå med, kan man tilmelde sig ved at skrive til jul@bakken.dk.

Lucia behøver ikke være til lands, det kan også være til vands. 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik