Danmarks dyreste lejlighed ligger på Østerbro: Se den her

Masser af plads, gigantisk panoramudsigt og overdådighed, der er selv kongehuset værdig.

Boligmarkedet i København er svært at komme ind på.

For mange gælder det, at det særligt er prisen på ejerlejligheder, der i utallige eksempler er nærmest umulige at mønstre.

Det gør sig i sandhed også gældende for en lejlighed på indre Østerbro i København, der netop er sat til salg til en svimlende pris på hele 23,7 millioner kroner.

Det skriver Boliga

For den sum får man til gengæld panoramaudsigt over de københavnske søer, gigantiske 616 kvadratmeter, der svarer til omrent tre middelstore parcelhuse, og overdådighed som porcelænsovne og stuer med stuk og højt til loftet.

Den store herskabsbolig er fordelt på to etager i en klassisk ejendom i hjertet af hovedstaden. Lejligheden ligger på 4. og 5. etage og er forbundet af en vindeltrappe i den nederste etages entré.

Lejligheden er ikke blot dyr - den er også luksuriøst udstyret med snedkerlavet spisekøkken, pejsestue, opholdsstue med porcelænsovne, spisestue og et utal af værelser. Måske netop derfor kalder liebhavermægleren Claus Borg & Partner, som står for salget, boligen for "helt enestående".

Og på den femte etage er der blot endnu flere værelser.

Trænger du til luft midt i overdådigheden, er der mulighed for at etablere både stor altan og tagterasse.

Næstdyreste lejlighed ligger i samme område

I samme kvarter er der ifølge Boliga kommet endnu en lejlighed til salg. Den nåede kun at bære titlen som den dyreste i et par dage, før prisen blev overgået.

I den næstdyreste lejlighed er der fortrinlig udsigt over Øresund fra alle plan i den nybyggede lejlighed på 354 kvadratmeter.

Her er der stue, køkken-alrum og seksværelser, og lejligheden beskrives af mæglerne, LokalBolig Østerbro, som "måske en af de mest eksklusive lejligheder i Danmark.

I ejendommen er desuden træningsfaciliteter med både sauna og massagerum. Alt det til den nette pris af 19,5 millioner kroner. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik