Foto: Carsten Andersen

Danmarks bedste frugt- og grøntafdeling ligger i Hundige

Et stort fokus på kundernes behov og friske råvarer er to af de kvaliteter, der kendertegner vinderene af Frugt- og Grøntprisen 2015. Vinderen blev Bilka i Hundige.

Et imponerende udvalg af frisk frugt og grønt blandet med stor viden og stolthed over netop deres hjørne af butikken, det er noget af det, der skal til for at være vinder af Frugt - og Grøntprisen 2015.

Det - og meget mere har Bilka i Hundige, der netop er blevet kåret som vinder af Frugt- og Grøntprisen 2015 på Landbrug & Fødevares store branchedag "Fødevaredagen".

-I Bilka imponerede afdelingen juryen med et personligt præg på trods af dens store størrelse. Her brændte den frugt- og grøntansvarlige virkelig igennem og kunne fremvise en afdeling, der vidnede om både faglighed og en eventyrlyst på en gang. Så det er to meget værdige vindere, vi har med at gøre, siger gartner og formand for GASA Nord Grønt, Søren Flink Madsen.

-Jeg er stolt og beæret over at have vundet Frugt - og Grøntprisen. Lige da juryen havde været på besøg, havde jeg en virkelig god mavefornemmelse, men så går tiden, og så bliver man lidt usikker. Så vi har godt nok krydset fingre. Men nu er jeg bare glad. Vi har en super arbejdsplads, hvor man hjælper hinanden, og det her giver bare lige det ekstra, siger Ole Heino Skjøtt, afdelingsleder for frugt og grønt i Bilka i Hundige.

Bilka i Hundige deler den ærefuld pris med Lidl i Odense.

Bag Frugt- og Grøntprisen står Landbrug & Fødevarer med DLG Food, Dansk Gartneri og foreningen Plan Danmark som partnere.