Danmark får nyt DNA-register

Rigshospitalet vil oprette et stort DNA-register, der i de kommende år vil komme til at indeholde blodprøver fra flere hundredtusinder patienter, skriver Berlingske Tidende.

Ifølge lægelig direktør på Rigshospitalet, Jannik Hilsted, vil registeret blive påbegyndt senere i år, og det vil i første omgang kun blive brugt til at opbevare DNA-prøver fra kræftpatienter. Men senere vil så godt som alle patienter på Rigshospitalet blive tilbudt at få taget en frivillig blodprøve til registeret, der ifølge Jannik Hilsted vil vokse med DNA-prøver fra 35.000-50.000 patienter om året. Dermed er Rigshospitalet i gang med at opbygge endnu et stort, dansk genetisk register. I forvejen er der politiets DNA-register og det såkaldte PKU-register på Statens Serum Institut, hvor blodprøver fra næsten alle nyfødte børn i Danmark bliver opbevaret. Jannik Hilsted afviser, at DNA-registeret vil give politi og andre myndigheder bedre adgang til danskeres personlige oplysninger, fordi DNA-prøverne i registeret vil være knyttet til CPR-numre. »Reglerne er klare. For at få adgang til personlige oplysninger om patienter på Rigshospitalet skal politiet først til domstolene og have dommerkendelser. Sådan vil det også være med DNA-registeret,« understreger han. Ifølge Jannik Hilsted vil Rigshospitalet begynde at tage de første blodprøver fra kræftpatienter i løbet af efteråret. I første omgang vil registeret være et forskningsregister til bl.a. kræftforskning. Senere er det meningen, at det skal blive brugt til at forbedre behandlingerne af de enkelte patienter. »På længere sigt vil de genetiske profiler, patienterne afleverer, give bedre mulighed for at tilpasse behandlinger til de forskellige patienter. Altså en slags skræddersyet behandling,« siger Jannik Hilsted. Han oplyser, at registeret vil koste omkring to millioner kroner i anlægsudgifter, mens de årlige driftsudgifter vil være cirka 1,5 millioner kroner. Registeret vil i begyndelsen kun bestå at blodprøver, der kan blive lavet om til DNA-profiler. Men senere vil det måske blive indrettet således, at alle blodprøverne bliver lavet om til elektroniske DNA-profiler. Jannik Hilsted tilføjer, at det »selvfølgelig er frivilligt«, om patienter vil i registeret, og at prøverne vil forblive i det, selv om patienterne dør. Rigshospitalet overvejer i øjeblikket, hvordan og i hvilket omfang forskere fra andre institutioner eller virksomheder kan få adgang til registeret. »Det er et meget interessant spørgsmål. Hvem afgør, hvem der skal have adgang til registeret, og hvilke former for forskning vil Rigshospitalet lægge sit gode navn og rygte til? Er Rigshospitalet interesseret i, at et eller andet lyssky medicinalfirma får adgang til prøverne?« spørger Jannik Hilsted. Han har endnu ikke svarene på alle spørgsmålene. Han regner dog med, at Rigshospitalets eget forskningsråd i samarbejde med de relevante videnskabsetiske komiteer vil blive inddraget, når der begynder at komme henvendelser om adgang til registeret. Mens DNA-registeret på Rigshospitalet handler om at forske og behandle, så handler Rigspolitiets DNA-register om at efterforske og opklare. Det blev oprettet i 2005 og indeholder DNA fra alle mistænkte, der er sigtet for forbrydelser med en straframme på halvandet år eller mere. Ifølge en ny opgørelse fra 1. april er der i dag DNA-profiler fra 38.376 sigtede i registeret. Dertil kommer, at det også indeholder 19.550 sporprofiler. Altså biologiske prøver, f.eks. blod eller spyt, der er blevet indsamlet på gerningssteder. »Det er enormt stort, og det vokser hele tiden,« siger politikommissær Kristian Rokkjær fra sektionen for DNA og fingeraftryk i Rigspolitiet: »Det er forventningen, at det vil vokse med cirka 20.000 personer om året.« Han tilføjer, at der i 2007 var 2.545

såkaldte hits i registeret, hvor DNA-spor fra gerningssteder stemte overens med enten spor eller personer i registeret. »Hvis man har et spor, der matcher med en person, så har man som udgangspunkt fat i den rigtige mand,« siger Kristian Rokkjær og understreger, at registeret er et effektivt våben i kampen mod kriminalitet. Således bidrog oplysninger i registeret f.eks. til, at der på mindre end en måned i sommeren 2007 blev fældet tre voldtægtsforbrydere. Den ene af forbryderne blev takket være registeret forbundet med et fire år gammelt voldtægtsforsøg. Rigshospitalet er ikke den eneste institution herhjemme, der gerne vil oprette et nyt DNA-register. Forsvarets Sundhedstjeneste søgte sidste år Forsvarkommandoen om midler til at oprette et register med oplysninger fra de cirka 17.000 ansatte, der kan blive sendt på missioner i udlandet. Et DNA-register vil gøre det hurtigt og sikkert at identificere danske soldater, der bliver dræbt i tjeneste, selvom de omkommer sammen med mange andre ofre i forbindelse med bombesprængninger, og ligene derfor kan være ukendelige eller sønderrevne. Forsvarskommandoen har endnu ikke svaret på ansøgningen fra Forsvarets Sundhedstjeneste. Danmark har endnu et genetisk register, der i størrelse og omfang overgår både Rigshospitalets og forsvarets kommende registre samt politiets DNA-register. Det er det såkaldte PKU-register på Statens Serum Institut, der i dag indeholder blodprøver fra 1,8 millioner danskere og i 2012 vil rumme blod fra næsten alle danskere under 30 år. Blodet stammer fra hælprøver, der bliver taget på nyfødte børn for at afsløre medfødte sygdomme. PKU-registeret er ikke et DNA-register i sig selv. Men blodprøverne kan blive lavet om til DNA-profiler, der af politiet kan blive brugt til retsgenetiske undersøgelser af ofre for ulykker eller forbrydelser. Således har politiet siden 2001 i 15-20 tilfælde fået adgang til PKU-registeret med dommerkendelser for at bruge blodprøver til at identificere danskere, der enten er blevet slået ihjel i forbindelse med forbrydelser eller ulykker.