Et skilt foran huset i Hvidovre viser, at Dan Uzans forældre har sat huset til salg.
Og indendørs er Sergeot Uzan i gang med at pakke sin søns ting i flyttekasser.
Forældrene har nemlig besluttet, at de nu skal bo i den dræbte søns lejlighed i Valby.
Det er to år siden, at Dan Utzan blev skudt ned foran synagogen i Krystalgade af den radikalserede Omar el-Hussein.
Og selvom forældrene stadig er i dyb sorg, så nægter Sergeot Uzan at tale grimt om hverken drabsmanden eller andre radikaliserede. Hadet må ikke vinde, lyder hans ord igen og igen.
- Jeg tænker ikke på gerningsmanden. Jeg tænker kun på hans motiv for at forstå, hvad der driver ham. Jeg kan se, at det er en islamisk ideologi, der har sat sig i ham, siger han til TV 2 Lorry og uddyber:
Jeg er inspireret af min søn. Han har vist mig vejen til at bekæmpe ondskaben
- De (radikaliserede, red.) har misforstået spillet mellem demokratiet og islam, og vi må ændre perspektivet for dem.
Tror på dialogen og det gode eksempel
Derfor bakker han også op om det samarbejde, som Finn Nørgaard Foreningen og Københavns Kommune har indgået, for at få terrorofre og pårørende ud på skoler, ungdomsuddannelser - og måske endda i fængler - for at møde unge, der er radikaliseringstruede.
- Det kan være svært at være solidarisk, hvis man tænker, som normale mennesker måske gør. Men jeg er inspireret af min søn. Han har vist mig vejen til at bekæmpe ondskaben. For han støttede altid op om samfundet og andre menneskers liv. Man må gøre for andre, før sig selv. Være modig i stedet for angst. Give i stedet for at tage, siger Sergeot Uzan til TV 2 Lorry.
Håbet er, at radikaliserede unge vil ændre kurs, når de hører om den smerte, som angrebene forvolder. At række en hånd frem i stedet for at skubbe de unge væk.
- Jeg synes, det er en fantastisk ide at starte med dialogen. For dialog kan åbne døre, siger Sergoet Uzan - også selvom han påpeger, at initiativet langt fra vil gøre det alene, hvis terror og radikalisering skal forhindres fremover.
Vi må genoprette tilliden
Københavns Kommune har givet én million kroner til projektet, som er blevet til efter en lignende model i Frankrig.
Og Sergoet Uzan mener, at vi alle bør takke den franske ambassadør og den franske stat for opbakningen og sympatierklæringerne efter angrebet i 2015, men også for dette nye tiltag.
- Frankrig har vist en vej til at bekæmpe terroren med solidaritet og menneskeligheden i behold, siger han.
Men hvad er det man skal tale til i de her radikaliserede mennesker?
- I demokratiet har vi frivillighed. Vi må have en dialog for at prøve at overbevise dem. Hele værdien i det her projekt ligger i, at få dem til frivilligt at anerkende de fejl, som de gør, og den måde de betragter deres religion på (..) Vi må værne om værdierne. Hvis vi ikke gør det. Hvem er vi så selv. Vi skal genskabe en meget, meget vigtig ting, og det er tillid. Vi har mistet tilliden. Vi er i krise i demokratiet. Vi stoler ikke på nogen, og det er katastrofalt.
