Dan Park rykker ind på Christiansborg

Galleriet Hornsleth & Friends har været udsat for hærværk Foto: TV2/Lorry

En omstridt udstilling med den racismedømte, svenske kunstner, Dan Park, rykker ind på Christiansborg.

Indtil videre er der fundet et lokale i Proviantgården - på invitation fra Dansk Folkepartis kulturordfører - Alex Ahrendtsen.

Det var ellers meningen, at udstillingen skulle have været på Galleriet Hornsleth & Friends. Men galleriet har været udsat for hærværk. Og nu har galleriets ejer - Kristian Hornsleth - modtaget dødstrusler. Derfor har han trukket sig, og det er altså i stedet politikernes arbejdsplads, der lægger vægge til.

Ferniseringen på Christiansborg er senere i dag.