Daginstitution kaput efter 13 år

En konstruktionsfejl betyder, at Køge Kommunes største og i øvrigt meget populære daginstitution, Valhalla, kun når at blive 14 år. Børneudvalget har nemlig besluttet at jævne hele huset med grunden og bygge et nyt til godt 17 millioner kroner, skriver DAGBLADET Køge.

Institutionen med de rundt regnet 120 vuggestue- og børnehavebørn er opført på gammel mosejord, og på grund af et underdimensioneret ventilationsanlæg har opstigende fugt angrebet træet med råd under den miderste del af huset, så gulvene på nuværende tidspunkt er sunket et sted mellem to og syv centimeter. - Det er jo dybt, dybt beskæmmende, at en institution efter så få år ikke er bedre værd end at rive ned. En renovering vil koste næsten det samme som en ny instituiton, så i børneudvalget er vi enige om at lave en ny. Ellers risikerer vi bare, at den billigste løsning ender med at blive den dyreste, siger udvalgsmedlem John Kellberg (DF).Borgmester Marie Stærke (S) bakker op om børneudvalgets beslutning og håber blot, at den uventede udgift på 500.000 kroner, der i år skal bruges til projekteringen af den ny institution, kan reddes i land af et tilsvarende overskud på andre konti. I modsat fald må byrådet gå ind og reducere på andre anlægsopgaver.På grund af forældelseskriteriet er der ifølge borgmesteren ingen udsigt til erstatning fra firmaet, der i sin tid slog stregerne til det nuværende Valhalla, og ifølge John Kellberg bliver det forhåbentligt unødvendigt at skulle genhuse børn og personale.Alt peger på, at institutionen vil kunne benyttes uden risiko af nogen art, indtil den ny står klar i 2009.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik