Dårlige og upræcise: Stormflods-borgmester er dybt utilfreds med DMI

Roskildes borgmester Joy Mogensen kræver, at regeringen tager arbejdet med klimaet alvorligt og griber ind.

Prognoserne fra Danmarks Meteorologiske Institiut, DMI, er for dårlige og upræcise, når det gælder oversvømmelser og vandstigninger.

Sådan lyder kritikken fra Roskilde Kommunes borgmester, Joy Mogensen, soc.dem., efter flere hektiske dage med blæst ledsaget af stigende vandstande i Roskilde Fjord.

- De fleste borgere var helt trygge, da de gik i seng - vor vi havde sikret os langt over prognosen fra DMI. Digelaug, borgere, frivillige og beredskabget har nemlig knoklet de seneste døgn for at forberede sig på vandmængden ud fra DMIs prognoser. Kloge af skade fra de seneste oversvømmelser, havde de endda lagt en god buffer ind i forhold til prognoserne, siger Joy Mogensen i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Alle skulle kunne sove trygt. Men den store buffer viste sig ikke at være nok, da natten kom. Igen måtte borgere, frivillige og beredskab kæmpe i natten mod vandet.

Vi sendte LIVE fra Jyllinge Nordmark tirsdag aften. 

Ifølge borgmesteren bar DMIs prognoser en stor del af skylden for endnu en nat, hvor det var tæt på at gå helt galt for borgerne i de udsatte dele af kommunen langs kysten.

Joy Mogensen mener nemlig, at prognosen sprang fra 1,11 meter over normal vandstand til 1,51 meter over normal vandstand i løbet af et øjeblik i løbet af natten.

Derfor sprang vandet onsdag morgen gennem det midlertidige dige i Jyllinge Nordmark, hvor flere hundrede borgeres huse er i fare, når stormflodsvarslet lyder.

Ifølge kommunen er skaderne begrænset, men de er fortsat ikke endeligt opgjort.

- Det er bare ikke OK. Det er nu helt afgørende, at regeringen kommer i arbejdstøjet og får fremskyndet arbejdet med at lave nogle troværdige prognoser. Der er mange værdier på spil – menneskelige som økonomiske, siger Joy Mogensen.

Stormfloden efter stormen Alfrida, toppede på 1,51 meter over daglig vande i Roskildes Inderfjord.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik