Dårlig sædkvalitet: Nu lancerer Københavns Kommune ny kampagne

Flere mænd oplever at få dårlig sædkvalitet med alderen, og derfor kommer Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Rigshospitalet nu med en ny oplysende fertilitetskampagne.

“Spiller din sæd?”

Sådan lyder spørgsmålet i en ny oplysende fertilitetskampagne fra Københavns Kommune, hvor målet er at få hovedstadens mænd til at overveje at få børn tidligere, inden biologien tager valget for dem.

Statistikken viser nemlig, at hver femte mand bliver aldrig far, og at hver fjerde mand har nedsat sædkvalitet.

For rigtig mange mænd vælger at udskyde børneplanerne, men det kan pludselig vise at være for sent at sikre arvefølgen, og årsagen skal findes i den dårlige sædkvalitet samt manglende viden om fertilitet og for høj alder blandt førstegangsfædre.

Derfor lyder opfordringen fra både Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Rigshospitalets fertilitetsklinik, at man skal se at komme i gang, så man som par ikke ender i et opslidende fertilitetsbehandling.

"Holder kvinder tilbage med nøleri"

 - Der er en udbredt en opfattelse af, at mænd bare kan få børn, til de er langt oppe i årene. Men det er altså et fåtal, der kan det. Nogle mænd holder kvinder tilbage med deres nøleri, og de misser selv chancen for at få børn. Derfor henvender vi os nu til de mænd, som er i parforhold, men som tænker, at de da ikke behøver at få børn lige nu. Vi vil ikke bestemme, om københavnerne skal have børn, men vi opfordrer til at tage snakken tidligere, hvis man gerne vil have børn, siger sundhedsborgmester i København, Sisse Marie Welling (SF).

Hvis et par har svært ved at få børn, skyldes det lige så ofte problemer hos manden som hos kvinden.
25 procent af alle mænd har dårlig sædkvalitet, som gør det svært og nogle gange umuligt at få børn. Og selv de mænd med god sædkvalitet får med alderen dårligere sædkvalitet.

Når mænds sædkvalitet er ringe, sætter det gang i en dominoeffekt. Det gør det selvklart sværere for kvinden at blive gravid, men det kan også øge risikoen for aborter eller alvorlige sygdomme hos fosteret.

En kronisk sygdom

Professor på Rigshospitalets fertilitetsklinik, Søren Ziebe, oplever især den manglende viden på nært hold.

- Overraskende mange mennesker har ikke den viden om hverken deres egen og eller deres partners biologi, der er nødvendig for selv at optimere chancerne for at få de børn, de ønsker sig. Infertilitet er den mest hyppige kroniske sygdom blandt danskere mellem 25 og 44 år, siger han og fortsætter:

- Mange glemmer, at det er kombinationen af kvindens og mandens fertilitet, der afgør chancerne for en graviditet. Hvis vi mænd venter for længe, risikerer vi ikke kun at vores sæd har en dårligere kvalitet, men også at vores kæreste ikke længere kan få børn.

Fakta om fertilitet

  • I København var førstegangsfædre i 2017 i gennemsnit 32,5 år.
     
  • Førstegangsfødende kvinder i København var i gennemsnit var 30,9 år i 2017.
     
  • Hver 5. par oplever på et tidspunkt ufrivillig barnløshed.
     
  • Når par ikke kan få børn, findes årsagen lige så ofte hos manden som hos kvinden.
     
  • Kvinders chance for at blive gravid er dobbelt så høj, når hun er 25 år som når hun er 35.
     
  • Hver 6. danske kvinde, der gennemgår fertilitetsbehandling i mere end et år, får en depression eller depressive symptomer
     
  • Tre procent af alle par forbliver ufrivilligt barnløse.
     
  • 33 procent af dem, der er i fertilitetsbehandling, forbliver barnløse.

 

Kilde: www.spillerdinsæd.dk


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik