00:39

Foto: Dyrenes Beskyttelse

1 af 2

Sumpbæver: Da Justine Beaver besøgte Roskilde

Medarbejderne på Roskilde Dyreinternat måtte lige kigger efter en ekstra gang, da Falck kom med en noget usædvanlig beboer.

- Øøøøh, nå! Det var vist vores reaktion, da den flinke mand fra dyreambulancen åbnede bagsmækken på sin varevogn, og hende her sad og kiggede op på os, fortæller det ellers meget rutinerede personale hos Roskilde Dyreinternat.

- Sådan en dame havde vi godt nok aldrig set før. "Et kæmpemarsvin?" eller "En gnaver, der har badet ved et utæt atomkraftværk?", var nogle af de bud, vi kunne komme på, skriver dyreinternatet på Facebook.

Det viste sig dog hurtigt, at den charmerende dame var en bæverrotte eller sumpbæver.

Og hvad Justine Beaver, som hun straks kom til at hedde, ikke viste var, at der var en større eftersøgning i gang efter hende. Sumpbæveren var nemlig stukket af sammen med to andre artsfæller fra ejeren i Ringsted.

Da dyreinternatet kun tager i mod tamme dyr, blev den 10 kilo tunge sumpbæver sendt videre til en vildplejestation, fortæller de til TV 2 Lorry.  

Derefter kom den og de øvrige to bæverrotter hjem til sin ængstelige ejer.

- Det var ikke fedt, at folk blev bange, men nu har de jo lært, at sumpbævere ikke gør nogen noget, siger Mark Vogel, sumpbæverejer, til TV ØST.

 

00:39 Luk video