Da Bodil kom, mistede vi alt - og det vil ske igen

Af Kasper Bruun Vindum Brandt
Udgivet d. 21. maj 2019

Philip Lange Møller ved, hvad det vil sige at gå fra hus og hjem.

Sådan i den mest bogstavelige forstand. Og lige siden har han levet med frygten for, at det kan ske igen.

Starten af december 2013 var en ualmindelig blæsende én af slagsen, husker han.

De sidste pust fra vinterstormen Allan havde knap nok lagt sig, før DMI endnu engang varslede storm, der ville presse vandet over smertegrænsen i store dele af Roskilde Fjord.

Philip Lange Møller Foto: Kasper Bruun Vindum Brandt - TV 2 Lorry

Og særligt i Jyllinge Nordmark, hvor Philip bor sammen med sin hustru Gitte Juhl.

- Da Bodil kom, var alle i området allerede i alarmberedskab. Vi havde jo lige haft to andre storme, hvor vandet også havde stået højt. Men det stod hurtigt klart, at vandet ville nå længere med Bodil, siger Philip Lange Møller, mens han peger ud mod fjorden gennem de store gulv til loft-vinduer fra stuen.

Det stod hurtigt klart, at vandet ville nå længere med Bodil.

Philip Lange Møller, Jyllinge Nordmark

I første omgang så det egentlig ud til, at huset, som familien købte i 2005, gik fri af vandmasserne. Vandet steg og steg, og omkring klokken 15 nåede det til det ældgamle dige, der går langs Philips grund knap 15 meter fra huset.

Allerede dér kæmpede mange husejere for at sikre deres personlige ejendele fra vandet, som nu kom gennem sprækker i døre og vinduer.

- Da klokken var 20 lød meldingen fra DMI, at vandet var stoppet med at stige. På det tidspunkt stod vandet til lige under kanten af vores terrasse.

Men så kom der det, som Philip beskriver som ”et ekstra skvulp”.

 

Sound on/off

Det ekstra skvulp

Da klokken var 22.30, blev vi evakueret af beredskabet

Philip Lange Møller, Jyllinge Nordmark

Selvom familien Møller i Jyllinge Nordmark i første omgang troede, at de blev et af de få huse, som undgik at få oversvømmet deres hjem, blev de snart klogere.

Billedet her er fra omkring klokken 20. Her står vandet under de øverste brædder på træterrassen. Foto: Privatfoto

I aftentimerne, efter DMI havde udsendt besked om, at vandet ikke steg længere, var først terrassen under vand – og kort tid efter stod Philip og hans kone i vand til anklerne midt på stuegulvet.

- Vi forsøgte at klodse de ting, vi kunne, op, husker Philip.

- Men da klokken var 22.30, blev vi evakueret af beredskabet, siger han.

Siden viste målinger, at da vandstanden stod højest i Roskilde Fjord, var den hele 2,06 meter over normalen.

Over 200 huse smadret af vandmasserne

Huset var ødelagt, og vejen til, at det igen blev et hjem, blev både lang og sej.

- Først kunne vi bo i et sommerhus i nogle måneder, men da der også var vandskader der, måtte vi i marts måned flytte ind i to beboelsescontainere, der blev stillet i vores have.

Der endte med at gå to år, ni måneder og seks dage, før vi kunne flytte ind i vores hus igen

Philip Lange Møller, Jyllinge Nordmark

- I huset skulle vi skære alting ned, gulvene skulle op og huset tørres. Der endte med at gå to år, ni måneder og seks dage, før vi kunne flytte ind i vores hus igen, fortæller Philip.

Og sådan var virkeligheden for op mod 200 andre husejere i området.

Et område i alarmberedskab

- kampen mod vandmasserne

Stormen blev et vendepunkt. Ikke kun for Philip og hans hustru, men for over de mange husejere i Jyllinge Nordmark, som nu frygtede, at vandmasserne endnu engang skulle presse dem fra hus og hjem.

Hver gang det har blæst ud over det almindelige, har vi haft børn, som bliver påvirket og viser dårlig trivsel i skolerne.

Philip Lange Møller, Jyllinge Nordmark

Men den kollektive frygt blev kanaliseret rigtigt. Den blev samlet til et fælles opråb til kommunen om hjælp. Hjælp til at bygge et dige.

Kampen har været både lang og sej, og borgerne holder fortsat vejret, hver gang DMI varsler uvejr og hård vestenvind.

Siden Bodil i 2013 er beboerne i Jyllinge Nordmark gået sammen med beredskabet om at sikre sig ved stormvarsel. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

- Folk hjælper hinanden, og det er en stor fælles indsats. Men hver gang det har blæst ud over det almindelige, har vi haft børn, som bliver påvirket og viser dårlig trivsel i skolerne. Lægehuset kan klart mærke en forskel på, om vi har stormvejr i en periode med meget blæst eller højvande, eller sådan som nu.

Sound on/off

Kampen for diget og manglende politisk fokus

Der er ingen borgergrupper, som kan løfte denne her opgave selv. Det kunne vi heller ikke.

Philip Lange Møller, Jyllinge Nordmark

En lang, sej kamp har ført til, at borgerne nu kan skimte løsningen i horisonten over Roskilde Fjord– selvom den kun står klart i små glimt.

Et digelaug, som skulle tale på borgenes vegne, blev etableret, og formanden for lauget blev Philip Lange Møller.  Efter flere års kamp og med massiv hjælp fra Roskilde Kommune lykkedes det at få tilladelserne i hus til at bygge kystsikring for at sikre beboerne i Jyllinge Nordmark.

01:39 Luk video

Dige-byggeriet startede i oktober 2018, men der er fortsat er store knaster og udfordringer, som skal løses, før diget bliver en realitet.

I april måned blev det omfattende projekt blevet stoppet, efter VVM-tilladelsen til byggeriet blev ophævet.

Men kampen er kun blevet til noget, fordi politikerne i kommunen fulgte med og ofrede penge til at føre sagen. Og fordi borgere utrætteligt har råbt op igen og igen.

Andre områder vil stå i samme situation

Nu frygter Philip ikke kun for hans eget område – men også for de mange andre områder, hvor de endnu ikke har gjort sig erfaringer, som i Jyllinge Nordmark.

Han ønsker derfor, at en statslig myndighed tager teten og styringen, når der skal tales om kystsikring og tager ansvar for problemet og koordinerer det.

- Der er ingen borgergrupper, som kan løfte denne her opgave selv. Det kunne vi heller ikke, siger Philip Lange Møller, som derfor efterlyser politisk styring og en fælles administration, som kan behandle sagerne de rigtige steder.

Spørgsmålet er: Vil politikerne være med til det?

Politikere lyttede diskuterede og svarede

Klimaforandringerne er her jo – så selvfølgelig skal vi op og kigge på det her på et statsligt niveau.

Mette Gjerskov, MF, soc.dem.

Mandag aften var fire politikere samlet i haven hos Philip og Gitte ved TV 2 Lorrys debatprogram i forbindelse med det forestående folketingsvalg, Valg i Privaten.

Vejret var godt, solen skinnede og alt i alt viste Jyllinge Nordmark sig frem fra sin allerbedste side mandag aften. En side, der står i skærende kontrast til de oplevelser, som er blevet en fælles erindring blandt beboerne i området.

Oplevelser, som har været traumatiserende og har haft stor betydning for beboerne – og som kan få stor betydning for mange flere borgere i Danmark, hvis der ikke handles.

00:15 Luk video

Politikere sat i stævne

Det var det, de fire politikere Liselott Blixt (DF), Mette Gjerskov (S), Zenia Stampe (RV) og Per Kristensen (KD) skulle forholde sig til, reflektere over og diskutere i haven hos Philip og Gitte.

Flere af politikerne var allerede dybt inde i sagen om digeprojektet i Jyllinge Nordmark.

Både Mette Gjerskov og Zenia Stampe har forsøgt sig med at rejse sagen i folketinget, men her meldingen også, at det er komplekst, at ingen har styringen og ingen desuden ved, hvem der sidder med ansvaret.

Derfor faldt Philips forslag om en centralisering af spørgsmål og beslutninger, der omhandler klimasikring, også i god jord hos alle politikere.

Man kan også se, at her er I ikke helt enige her – selvom I ikke bor så langt fra hinanden. Og der ville det være godt, at der var en overordnet myndighed.

Liselott Blixt, MF, Dansk Folkeparti

- Vi har forslået det i DF tidligere, at staten faktisk tog sig af digebyggeri. For vi ved, at når man gør noget i én kommune, rækker det ud over en anden. Det kan have nogle uhensigtsmæssigheder for nogle andre.

- Man kan også se, at her er I ikke helt enige her – selvom I ikke bor så langt fra hinanden. Og der ville det være godt, at der var en overordnet myndighed, lød det fra Liselott Blixt.

Det her er et nationalt spørgsmål

Mette Gjerskov, MF, soc.dem.

Fra socialdemokraten Mette Gjerskov lød det samstemmende, at problemet bør løses fra højere sted – og ikke i kommunalt regi og EU-regi, som det i dag gør sig gældende.

- Klimaforandringerne er her jo – så selvfølgelig skal vi op og kigge på det her på et statsligt niveau.

- Så jo mere vi samarbejder, des bedre kan vi få overbevist folketinget om, at det her ikke bare er noget med nogen ude i Jyllinge, som brokker sig. Det her er et nationalt spørgsmål, sagde Mette Gjerskov.

Sound on/off

Enige i klimaforandringer - og enige om centralisering

Det er ikke en rimelig situation, I står i her.

Per Kristensen, folketingskandidat, KD

Den radikale folketingspolitiker Zenia Stampe er selv opvokset i Roskilde-området, og hun husker, hvordan alle var forundrede over, at det gik så galt, som det gjorde under Bodil i 2013.

- Da I blev ramt af katastrofen for nogle år siden, da talte vi om, at det var en 100-års begivenhed. Jeg er selv opvokset i Roskilde, og vi var helt vantro over for, at der kunne blive oversvømmelse hér. Det var det sidste i verden, vi havde forestillet os, sagde Zenia Stampe anerkendende og tilføjede:

- Men nu tror jeg bare, at det står mere og mere klart, at det bare var et forvarsel om, hvad der er på vej. Og ingen af os kan faktisk vide os sikre på, hvem der bliver de næste.

Det står mere og mere klart, at det bare var et forvarsel om, hvad der er på vej.

Zenia Stampe, MF, Rad. V

- Så mere central planlægning og solidaritet. For vi kan ikke overlade det at sikre sig mod naturkatastrofer til den enkelte, når det klimaforandringerne, det handler om, lød det fra den radikale politiker, før Per Kristensen fra Kristendemokraterne tog ordet.

- Umiddelbart er jeg meget enig med dig, Zenia. Vi kan ikke overlade det til beboerne selv. Selvom jeg også er tilhænger af at decentralisere så meget som muligt, så synes jeg også, at vi er nødt til at have noget centralt til at koordinere de her ting, sagde Per Kristensen og fortsatte:

- Det er ikke en rimelig situation, I står i her. Og det er ikke rimeligt, at der ikke er nogle ordentlige regler for det.

Under debatten diskuterede parterne også muligheden for, at digeprojekter kan høre under anlægsloven, så hvert projekt skulle behandles for sig, ligesom det i dag gør sig gældende for infrastrukturprojekter som motorveje og jernbaner.

Hør, hvad politikerne sagde til den løsning i debatprogrammet Valg i Privaten, som kan ses i sin fulde længde herunder:

40:11

Den politiske debat er i gang overalt i regionen. Vi er blevet inviteret indenfor i nogle af de hjem, hvor den politiske diskussion er oppe i fulde omdrejninger.

Luk video