Cyklisterne skal snuppe asfalt fra bilerne

Bilisterne er allerede blevet forment adgang til en af Københavns hovedfærdselsårer, Nørrebrogade, og byens teknik- og miljøborgmester er klar til at inddrage mere asfalt til cyklisterne.

- Jeg får mange tæsk for at sige det her, men som bilist kan man godt se i øjnene, at det ikke bliver nemmere at køre i byen. Der er ingen tvivl om, at den store kamp i byerne i disse år vil handle om trafik - hvor skal der være biler, og hvor skal de ikke være«, siger Klaus Bondam (R) til Politiken lørdag.
Hver dag tramper omkring 350.000 cyklister sammenlagt knap 1,2 millioner kilometer gennem Københavns Kommune. Det er en stigning på 26 procent fra 1996 til 2008, og da transporten med biler, busser og lastbiler også er øget markant, er presset nu voldsomt på mange strækninger. Oven i det kommer, at Borgerrepræsentationen har som erklæret mål at få yderligere 55.000 personer til at cykle til arbejde eller studie i byen inden 2015.
Trængslen har fået utrygheden til at brede sig blandt cyklisterne, viser kommunens målinger, så der nu er meget langt op til målet om, at 80 procent af alle cyklister skal føle sig trygge. I seneste måling var tallet faldet til 51 procent, skriver Politiken. Et af de væsentligste kritikpunkter fra cyklisterne er smalle cykelstier, hvor bl.a. de anslåede nu 15.000 københavnske ladcykler også fylder godt op.
- Alene det, at mange københavnske familier har en ladcykel som deres primære transportmiddel, kalder på, at vi gør cykelstierne bredere og skaber bedre parkeringsforhold, siger miljø- og teknikborgmesteren til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik