Hele 1.340.000 km bliver der cyklet på et hverdagsdøgn i 2014. I forhold til seneste cykelregnskab fra 2012 er der tale om en fremgang på 700.000 km. Foto: TV 2 Lorry

Cyklisterne sætter rekorder i København

Næsten hver anden københavner springer nu på jernhesten, når de skal på arbejde eller studie. Det samlede antal af cyklede kilometer er også det højeste nogensinde.

Københavnerne elsker cykler og de er også rigtig gode til at bruge dem.

Det viser nye tal fra Københavns Kommunes cykelregnskab.

Aldrig før har så mange trampet i pedalerne, når strækningen mellem hjemmet og arbejdet skal tilbagelægges. I 2012 tog 36 procent cyklen til arbejde og uddannelse i København, i 2013 var det 41 procent, og det tal steg i 2014 til 45 procent. Den stigning vækker glæde på Københavns Rådhus:

- Med cykelregnskabet i hånden kan jeg konstatere, at vores indsatser virker, og at københavnerne elsker at cykle i vores hovedstad. Når det er sagt, så kræver de mange ekstra cyklister selvfølgelig, at vi fortsat investerer i og udbygger cykelnettet, så der er plads til os alle, lyder det fra teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Selvom kommunen nu er tæt målet i klimaplanen, som kræver, at 50 procent tager cyklen til job og uddannelse i København i 2025, forventer Morten Kabell dog, at det bliver en større udfordring at få de næste fem procent op på cyklen:

- Vi har de sidste par år høstet de lavthængende frugter, nu venter så det hårde arbejde med at nå de pendlere, som ikke er letpåvirkelige.

Alligevel er det dog stadig et realistisk mål ifølge borgmesteren:

- Vi kan godt lykkes med at nå målet på 50 procent, men det kræver, at vi tager nye redskaber i brug. Vi skal blandt andet se på roadpricing, parkeringspolitik, indretningen af vejene og hastighedszoner, siger Morten Kabell. Han understreger samtidig, at den fortsatte udbygning af cykelinfrastrukturen vil koste parkeringspladser i gadeplan.

Ser man på den økonomiske del af at nå målet om 50 procent, er der tale om investeringer på cirka 2 milliarder kroner set over en ti-årig periode.

På den måde vil kapaciteten på cykelstierne være sikret til de 100.000 nye københavnerne, som byen forventes at vokse med de næste ti år. De skal gerne fra begyndelsen vælge cyklen som det primære transportmiddel, mener Morten Kabell og peger i den forbindelse på, at jo mere man tør regulere på biltrafikken, jo mindre bliver de nødvendige investeringer.