Cyklist død efter højresvingsulykke i Herlev

En 51-årig kvindelig cyklist er onsdag eftermiddag kørt ned af en lastbil i et vejkryds i Herlev.

En kvinde har onsdag eftermiddag mistet livet i krydset ved Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade.

Kvinden var impliceret i en trafikulykke, hvor hun var fastklemt under en lastbil.

Politiet fik anmeldelsen klokken 13.38, klokken 14.30 blev hun kørt på hospitalet, og klokken 15.10 afgik hun ved døden. 

Det fortæller vagtchef Brian Munk fra Københavns Vestegns Politi. 

Der er tale om en højresvingende lastbil, men vagtchefen ved ikke, hvordan hun kom til at sidde fast under den.

- Patruljen, som var på stedet, har fortalt, at de talte med hende på stedet, lyder det fra vagtchefen.

De pårørende til den 51-årige kvinde er underrettet.

Herlev Ringvej mod syd fra Herlev Hovedgade er spærret på grund af ulykken. Politiet opfordrer bilister til at finde en anden rute. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik