Cyklist i kritisk tilstand efter påkørsel nytårsmorgen

Flere veje blev afspærret på Nørrebro i København, da en cyklist nytårsmorgen blev ramt af en bil.

En cyklist er i kritisk tilstand, efter at vedkommende er blevet påkørt af en bil i krydset mellem Hillerødgade og Borups Allé i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Carsten Reenberg til Ritzau. 

- Vi er ude til et alvorligt færdselsuheld, hvor en cyklist er blevet kørt ned, og vedkommendes tilstand er kritisk, siger vagtchefen til Ritzau. 

Han ønsker på nuværende tidspunkt hverken at udtale sig om cyklistens køn eller alder, da de pårørende endnu ikke er underrettet. 

Flere gader blev afspærret

Københavns Politi modtog anmeldelsen om uheldet klokken 04.31 mandag morgen. 

Politiet afspærrede i forbindelse med uheldet flere gader i området. 

- Vi har lukket Borups Allé og Hillerødgade i udadgående retning, siger Carsten Reenberg. 

Omkring klokken 06.30 blev gaderne dog atter åbnet for trafik.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken kendes endnu ikke. Cyklisten er den eneste, der er kommet til skade, fortæller vagtchefen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik