Cykeludlejere til kamp mod el-løbehjul og herreløse udlejningscykler

Cykeludlejere tog tirsdag opstilling foran Transportministeriet, hvor de demonstrerede mod herreløse el-løbehjul og cykler, der fortsat kan udlejes fra fortov og pladser rundt om i København.

Ny transportformer presser nu de etablerede cykeludlejere. Overalt i København kan man ved hjælp af en app leje cykler og el-løbehjul, og det var årsagen til, at cykeludlejerene tirsdag demonstrerede foran Transportministeriet.

- Når man kan operere uden en tilladelse, så er vi udsat for både ulige, og vi mener også ulovlig konkurrence, for det står direkte i loven, at man skal have en tilladelse fra vejmyndigheden. Så kan det ikke nytte noget, at der gennem flere år, i en ellers velfungerende by som København, at gader og stræder flyder med cykler og nu også el-løbehjul, siger Thomas Johnsen, direktør ved Danske Cykelhandlere.

Cykeludlejerne er utilfredse med, at ministeriet opfordrer Københavns kommune til at finde løsninger, så alle de herreløse el-løbehjul og cykler fortsat kan udlejes fra fortov og pladser rundt om i byen.

- Vi har medlemmer, der har drevet cykeludlejning i mere end 60 år, og de kan mærke, at der ikke er det samme antal kunder mere.

Fik 10 dages indsigelse

5. marts sendte Københavns Kommune brev til de virksomheder, som benytter kommunale arealer til udlejningsvirksomhed. I brevet fremgår det, at virksomhederne har ti dage til at gøre indsigelse, ellers vil kommunen udstede et påbud, der i princippet forbyder udlejning af el-løbehjul og herreløse udlejningscykler i byen.

- Vi har den samme opfattelse som Københavns Kommune. Selvfølgelig kan kommunen give et påbud, og man skal have en tilladelse til at drive denne type virksomhed. Det er usædvanligt, at en minister blander sig, i den måde en kommune agerer på. Det er kommunen, der har bemyndigelsen her, siger Thomas Johnsen.

Demo mod herreløse udlejningscykler

Også Klaus Bondam fra Cyklistforbundet efterlyser mere regulering af de nye transportformer.

- Det vi oplever lige nu, er et liberalistisk loppecirkus, hvor alt fungerer mellem hinanden, og sådan hænger virkeligheden ikke sammen. Der er et enormt behov for regulering på det her område både i forhold til udlejningscykler men også i forhold til udlejnings el-løbehjul.

Han erkender, at den nuværende situation er uholdbar og giver ulige konkurrence.

- Vil du ikke ønske, at der var meget lettere adgang til at leje en cykel i København? Lige som alle andre der gerne vil sælge en kommerciel ydelse på gader og stræder, så kræver det ordnede forhold, så kræver det regulering, og så kræver det, at man betaler for at benytte den plads.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik