Foto: Lorry

Cykeltyverier for millioner stoppet

Politiets særlige indsatsgruppe mod indbrud har i denne uge sat en stopper for en oganiseret littauisk bande, der menes at stå bag cykeltyver i Nordsjælland og København for millioner af kroner.

12 personer er blevet anholdt, heraf en i Littauen. Det erfarer Frederiksborg Amts Avis.

- Banden har sendt omkring 100 cykler ud af landet om ugen. De er især gået efter de meget dyre cykler, siger politiinspektør og leder af Task Force Indbrud, Karl Erik Agerbo til avisen.

Politiet vurderer, at banden har stjålet cykler for en samlet værdi på mellem 500.000 og en million kroner hver uge og sendt dem ud af landet. De arresterede er løbende blevet anholdt under efterforskningen.