Cykelmyggen og Tommelise må vige for Shu-bi-dua

Østre Gasværks 'Shu-bi-dua - The Musical' er så populær, at teatrets andre forestillinger rykkes.

Teatersæsonen på Østre Gasværk Teater går forrygende. Knapt halvvejs inde i sæsonen er der solgt mere end 70.000 billetter.

Specielt forestillingen "Shu-bi-dua - The Musical" hitter. Forestillingen er så populær, at teaterdirektør Pia Jette Hansen har valgt at udskyde premieren på 'Cykelmyggen Egon møder Tommelise', så der bliver plads til de mange publikummer, der vil ind og opleve 33 af Shu-bi-duas ørehængere.

- Det her er jo den situation, man drømmer om som teaterdirektør. At vise forestillinger som publikum i den grad tager til sig. 'Shu-bi-dua - The Musical' er en fremragende forestilling, som virkelig begejstrer et meget stort og bredt publikum, og som trækker folk i teatret, som normalt ikke kommer så tit, siger Pia Jette Hansen.

Premieredatoen på 'Cykelmyggen Egon møder Tommelise' er nu flyttet fra 16. april til 14. maj.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik