00:33

Teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell, mener, at cykelbroer er en stor samfundsøkonomisk gevinst Video: TV 2 Lorry

Cykelbroer er en stor succes: Nu kommer der flere

120.000 cyklister krydser dagligt broerne over havnen i København. Flere nye broer er på tegnebrættet. Se dem i det interaktive kort i artiklen.

Københavns mange cykelbroer er så samfundsmæssige rentable, at kommunen nu vil bygge flere.

En af de mest populære cykelbroer, Cykelslangen, som bugter sig over Københavns Havns ved Bryggen, er et godt eksempel:

De cyklende, som krydser Bryggebroen over Københavns Havn, vinder så meget tid ved at krydse havnen, at besparelsen samfundsøkonomisk overgår omkostningerne ved at opføre broen.

Når broerne over havnen samtidig er en god forretning for samfundet, giver det kun god mening at skabe endnu flere genveje for cykeltrafikken.

Morten Kabell, Teknik- og miljøborgmester, Enhedslisten

Nye tal for Cykelslangen viser, at denne genvej skaber en daglig tidsbesparelse på 380 timer. Samtidig sparer Cykelslangen Københavns trafik for 1400 kilometer kørt i bil pr. døgn svarende til 87 tons CO2 årligt.

I kroner og ører skaber Cykelslangen en nettonutidsværdi på 44 mio. kr. over 20 år. Det viser kommunens nyeste cykelregnskab, som netop har set dagens lys.

Derfor er der god mening i at se på flere af den slags genveje, mener Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell fra Enhedslisten.

- Det er simpel logik, at flere tager cyklen, når vi gør den til det oplagte valg, og det gør vi blandt andet ved at skabe genveje gennem byen og over havnen. Vi kan allerede nu se, at der på flere af vores broer er meget tæt trafik i myldretiden, og når broerne over havnen samtidig er en god forretning for samfundet, giver det kun god mening at skabe endnu flere genveje for cykeltrafikken, siger Morten Kabell.

Her kan du se de nye broer: (Klik på de forskellige broer og få overblik over, hvad status er på netop dén bro.)

København har et overordnet mål om at være CO2-neutrale i 2025.