CV-rod og dyr indretning: Nu undskylder borgmester

Alternativets kultur- og fritidsborgmester i København, Niko Grünfeld, har udsendt en skriftlig undskyldning på baggrund af den seneste tids sager om blandt andet indretning på borgmesterkontoret og snyd med sit CV.

"Kære alle: Undskyld"

Sådan indleder Niko Grünfeld den mail, han i aften har sendt til flere forskellige medier.

Han forklarer, at han på baggrund af flere dage og nætters overvejelser er nået frem til, at han skylder "jer alle" en undskyldning.

I mailen uddyber han, at han ikke selv mener, han har levet op til den tillid, vælgerne har givet ham, i det omfang han selv ønsker.

Han fortsætter med at undskylde for at have opgivet og videregivet urigtige oplysninger om sit CV til flere medier og påtager sig det fulde ansvar for det, ligesom han beklager, undskyldningen ikke er kommet før.

Herefter undskylder han "en række andre forhold om eksempelvis indretning og ansættelser", som ifølge politikeren har sået tvivl om hans troværdighed, inden han slutter af med at bedyre, at han vil gøre, hvad der står i hans magt for at genoprette tilliden til ham som kultur- og fritidsborgmester.

Ved redaktionens lukketid er Niko Grünfeld endnu ikke vendt tilbage med yderligere kommentarer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik