Cramo rykker ind i transportcenter

Det internationale materieludlejningsfirma Cramo samler nu dele af virksomhedens aktiviteter på en 34.000 kvadratmeter stor byggegrund på Skandinavisk Transport Center i Køge, skriver DAGBLADET Køge.

Just Gruppen i Bjæverskov har købt grunden og indgået en lejeaftale med Cramo, som udlejer både entreprenørmaskiner og pavilloner. Det er klargøringen af netop pavillonerne, som nu samles på transportcenteret.
 - Vi centraliserer vores klargøring af mandskabsvogne og beboelsesmoduler på transportcenteret. Det arbejde har indtil nu ligget flere steder på Sjælland, hvilket har været dyrt for os, og det her er en klar forbedring, siger Anders Gøthe, som er regionschef i Cramo.
Derudover vil der fra transportcenteret også ske udlejning af materiel.
 Selve byggeriet på transportcenteret kommer til at bestå af en klargøringshal, der åbner i efteråret, samt en bygning til administration og materieludlejning. I alt forventer Anders Gøthe, at Cramo samler omkring 15 arbejdspladser i Køge - blandt dem de tre fra Cramos nuværende afdeling på Københavnsvej.
 Direktør for Skandinavisk Transport Center, Thomas Kampmann, er begejstret.
- Noget af det rigtig interessante ved det her, at det er en virksomhed, der både udnytter havnen og transportcenteret, siger Thomas Elm Kampman til DAGBLADET Køge med henvisning til, at Cramo har brugt Køge Havn til udskibning af større partier pavilloner til Norge.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik