Copenhagen Markets bryder rammerne

Det nye Copenhagen Markets i Høje-Taastrup, der afløser Grønttorvet i Valby, bliver Nordeuropas største markedsplads, skriver DAGBLADET Roskilde.

Når det nye grønttorv i 2011 slår
dørene op i Høje-Taastrup, bliver det i et nyskabende
bygningskompleks konstrueret af sekskanter.

Det nye grønttorv
får navnet Copenhagen Markets og bliver Nordeuropas største
markedsplads og distributionscenter for friske fødevarer.

Det
kommer til at bestå af en række sekskantede haller på hver
10.000 kvadratmeter kombineret med rombeformede og trekantede
haller - i alt bliver der op mod 100.000 kvadratmeter fødevare-
og blomsterhaller omkranset af et bredt ellipseformet vejsystem.

Det er den danske entreprenør E. Pihl & Søn, der vandt
EU-konkurrencen om udvikling af Copenhagen Markets i Høje
Taastrup i konkurrence med tre andre
totalentreprenør-team.Inspirationen til at udvikle Copenhagen
Markets er hentet fra førende internationale markeder som Rungis
i Paris og FrischeZentrum i Frankfurt, hvor man med succes har
samlet alle fødevareprodukter under samme tag og flyttede
torvene ud fra den indre del af byen.

- Vi besluttede at flytte
til Høje Taastrup, fordi vi vil skabe en moderne, rationel og
spændende distributionsvirksomhed og markedsplads for fødevarer
og blomster.

Og her er der også mulighed for, at vi kan udvidede
endnu mere, hvilket vi regner med at få behov for i fremtiden,
siger direktør i Grønttorvet og Copenhagen Markets, Torben
Flinch.