Claudia Otoo får en chance til

Ghanesiske Claudia Otoo, der står til at skulle rejse hjem til Ghana, selvom hun har været i landet siden 2009, får nu en ny mulighed for at blive.

Justitsminister, Karen Hækkerup (Socialdem.), har nemlig sammen med resten Folketingets partier, undtagen Dansk Folkeparti, her til morgen besluttet, at de sager om unge udlændinge, hvor den unge har opholdt sig over en årrække i Danmark og tilmed gået skole, skal have deres sager genbehandlet efter SR-regeringens lempelser af Udlændingeloven. Ifølge ministeren er der tale om cirka 30 sager.

Ifølge Karen Hækkerup skal partierne mødes i uge 11 og drøfte en aftaletekst med tilbagevirkende kraft:

"Det, vi kigger på, er et kirurgisk indgreb, der handler om den gruppe af unge mennesker, der har været i Danmark, da de nye regler blev vedtaget, men som har fået deres sag behandlet efter de gamle regler", siger justitsministeren til Politiken.

Det var derfor en tydeligt lettet Claudia Otoo, TV2/Lorry fangede på telefonen her til formiddag:

"Det lyder rigtig godt. Jeg er virkelig lettet. Nu er der en ny mulighed for mig, så jeg håber, at jeg kan blive her".

Ikke meget, der binder Claudia til Ghana

Claudia har gået i skole lige siden hun kom hertil. Hun taler flydende dansk og bor hos sin far i Valby, der har haft opholdstilladelse i over 14 år. Alligevel fik hun i efteråret 2013 endeligt at vide af Udlændingenævnet, at hun skulle rejse hjem. Dog uden en specifik udrejsedato.

Hun har ikke haft kontakt til sin mor i Ghana de sidste to år, og har ingen tæt tilknytning til hende, fordi hun rejser meget. Det er hendes storesøster, der har taget sig af hende i Ghana, men søsteren rejste til Sverige sidste år for at bo med sin mand. Dermed er der ikke meget at tage tilbage til for Claudia.

Også tyrkiske Songül Yüksel fra Køge, som vi tidligere også har fortalt om, får sin sag prøvet igen. De unge er dog fortsat formelt udviste, indtil der foreligger en ny aftale, oplyser ministeren.

Se mere i aften kl. 19.30


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik