Christiansborgpolitikere vil have Sundhedsministeren ind i sagen om 1813

En række politikere fra Christiansborg vil nu have Sundhedsminister Nick Hækkerup (Socialdem.) til at sikre, at akuttelefonen 1813 kommer til at fungere bedre.

Kravet kommer efter, at det i går kom frem, at der har været tre dødsfald, der muligvis skyldes dan lange ventetid på 1813.

Et notat fra Region Hovedstaden viser, at der har været tre dødsfald, som kan skyldes lang ventetid i forbindelse med opkald til 1813.

Sundhedsminister Nick Hækkerup er nu kaldt i samråd om sagen.

Den konservative sundhedsordfører Mai Mercado har flere spørgsmål, hun gerne vil stille ministeren:

"Jeg vil blandt andet spørge, hvordan man vil sikre en hurtig og lige adgang til sundhedsvæsenet. Det er der jo ikke i øjeblikket med de lange ventetider, vi oplever."

Nick Hækkerup ville ikke lade sig interviewe om sagen i dag, men har sendt følgende udtalelse til TV2/Lorry:

"Der skal der være styr på akuttelefonerne rundt om i landet. For det er helt afgørende, at borgerne har tillid til sundhedsvæsnet og kan være trygge ved, at de hurtigt kan få lægehjælp, hvis de pludselig bliver syge. Derfor er er det også helt naturligt, at Region Hovedstaden har reageret og blandt andet har undersøgt de utilsigtede hændelser for at lære af det, der er sket og styrke patientsikkerheden."

Se hele historien i vores udsendelse kl. 19.30.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik