Foto: TV2/ Lorry

Christianitter lægger sag an mod Skatteministeriet

Fristadens ejendomsvurderinger er for høje, mener christianitterne, der vil kunne klage i fællesskab. Der er mere forurenet jord på Christiania, end der bliver taget højde for i Skatteministeriets ejendomsvurdering, og skatten er derfor for høj.

Det mener christianitterne, der nu sagsøger Skatteministeriet for at få lov til at klage over ejendomsvurderingerne i fællesskab.

- Når man har et fællesskab, som har været anerkendt i så mange år, så må man også anerkende, at det er fællesskabet, der kan klage, siger christianitternes advokat, Knud Foldschack, til Ritzau.

Christianitterne har betalt ejendomsskat siden 70'erne. I både 2004, 2005 og 2006 klagede de over ejendomsvurderingerne, som efter deres opfattelse er for høje, fordi der skulle være mere forurenet jord i fristaden, end der bliver taget højde for.

Men beskeden fra Skatteministeriet har været, at fællesskabet ikke er berettiget til at klage. Det er kun den enkelte christianit, der kan kæmpe for at få skatten ned.

- Det er fællesskabet, der betaler, ikke den enkelte christianit, for man har fællesøkonomi, bemærker Knud Foldschack, der kalder sagen "principiel".

- Det kan ikke være rigtigt, at man skal begrænse muligheden for at få retfærdighed. Tænk på, hvor mange fejl der har været i ejendomsvurderinger. Lad dog folk få den tryghed, at de har ret til at klage, siger han.'

Ifølge Foldschack kan en sejr til christianitterne åbne op for, at også lejere i andelsboligforeninger kan få mulighed for at klage i fællesskab.

Der forventes af falde dom i sagen om det fælles klagemål 30. juni ved Københavns Byret. Først derefter kan en eventuel sag om skat og ejendomsvurderinger begynde.

I 2006 lagde Knud Foldschack på vegne af fællesskabet og over 700 individuelle christianitter sag an mod staten. Det skete, efter at et flertal i Folketinget havde opsagt christianitternes brugsret på deres egne boliger.

Både Østre Landsret og Højesteret afviste dog, at christianitterne havde hævd på området. Efter dommen aftalte staten og Christiania, at Fonden Fristaden Christiania kunne købe bygningerne og arealerne af staten.