Arkiv foto Foto: TV2/Lorry

Christianialov baseret på fiktive ulovligheder

Christiania kan ikke forvalte sig selv: I løbet af få år er det bebyggede areal vokset med 16 procent. Derfor er en ny ordning nødvendig, hvis Christiania skal normalises. Sådan lød argumentationen, da VK-regeringen forberedte den lov, som siden 2004 har reguleret området.

Så mange som 130 sager om 'ulovligt byggeri' vakte stort postyr og var - foruden hashhandlen, som betragtes som et politianliggende - med til at bære Christianialoven hurtigt gennem Folketinget.

Efter mere end syv år har Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) nu i slutningen af oktober 2010 færdigbehandlet de 130 sager. Kun 13 af sagerne har ført til påbud. Det skriver Dagbladet Information.

Ifølge en opgørelse fra SES er der givet 92 tilladelser, 15 sager er henlagt, da der var fejl i registreringen, ni sager er henlagt, da genstanden er fjernet, én sag er verserende, mens der i 13 sager er givet påbud (syv sager) eller varsel om påbud (seks sager).

Ifølge Christianias advokater er der blandt de 130 afgørelser kun ni påbud.

Lægges opgørelsen fra SES til grund, har præcis 10 procent af sagerne været ulovlige byggesager. I forhold til byggesagerne har Christianialoven derfor 90 procent været baseret på fiktive ulovligheder.

Det får Christianias advokat Knud Foldschack til at kritisere regeringen for vildledning af Folketinget:
»Christianialoven er vedtaget på baggrund af forkerte oplysninger,« siger han til Information.

Foldschack mener, at »christianitterne blev bondefanget, da myndighederne opfandt de 130 ulovlige sager«.

Juraprofessor Carsten Henrichsen fra Københavns Universitet finder det »beklageligt, at Christianialoven tilsyneladende er blevet til på et så mangelfuldt grundlag, som myndighedernes egen behandling af sagerne viser er tilfældet.«

At det skulle være tilfældet, afviser SES: »Vi har ikke set ét eneste sted, at de 130 sager skulle have haft nogen indflydelse på ændringen af Christianialoven,« skriver styrelsen til Information.

»I debatten i Folketinget er de 130 byggerier ikke nævnt på et eneste tidspunkt i diskussionen af ændring af retsgrundlaget, og sagerne fremgår ikke af bemærkningerne og betænkningen til lovforslaget, ligesom sagerne ikke blev tillagt vægt i Østre Landsrets dom,« tilføjer SES.