Foto: Københavns Politi

Christiania-naboer: Nu skal der ske noget

Naboerne til Christiania er dybt trætte af forholdene i og omkring fristaden

Det er næsten blevet hverdagskost for dem, naboerne til Christiania. Politiaktioner, kampklædte betjente og  en hadsk stemning.  Hashkunder fra Christiania ryger joints i baggårde og på bænke i kvarteret, og imens ser naboerne magtesløse til.

Læs også Menneskejagt - gerningsmand på fri fod

- Vi er dybt rystede over det her. For det første over, at det nu er kommet dertil, at betjente, der passer deres arbejde, bliver skudt. Men for det andet også over, at det jo er blevet kontinuerligt, at politiet har aktioner derinde. Det er på en eller anden måde noget, vi bare lever med. Det er frustrerende.

Sådan lyder det fra Susanne Vestergaard. Hun er bestyrelsesmedlem i en afdeling af Lejerbo, der ligger på Bodenhoffs Plads - lige ved siden af Christiania.

Vi er dybt rystede

Susanne Vestergaard, nabo til Christiania

-Jeg håber da, at de finder en løsning, så sådan noget aldrig sker igen, siger hun.

Frigiv hash

Og så tager Susanne Vestergaard sin bestyrelseskasket af og kommer også med en personlig holdning.

-Jeg kan ikke se anden udvej end at frigive hash.  Hvis man lukker Christians hashmarked, så flytter man bare problemet. Ved at legalisere det får man skovlen under den hardcore kriminelle verden, der er i forbindelse med det her.

Læs også Christianits løsning efter skudsag: Legaliser hash

Susanne Vestergaard understreger, at beboerne ikke er decidet utrygge - men at det er irriterende det fylder meget - og alle vil gerne have løst det.

-Når jeg taler med folk som bestyrelsesmedlem, så er der mange, der giver udtryk for, at en legalisering er eneste løsning, siger hun.

Legalisering - ikke godt nok

Men ikke alle er legaliseringstilhængere. Julius Lund bor 100 meter fra Christiania og er formand for Christianias naboer.

-Christianias ledelse går altid ud og beklager det, når noget voldsomt sker, men de kommer også altid med den samme løsning – legaliser hash. Men det er ikke godt nok. De (Christianias ledelse) har en dobbeltmoralsk, anarkistisk og romantisk forestilling omkring Christiania. De falder det forklaringer om at ’hvis bare politiet ikke havde jagtet pusherne så meget, så var de ikke blevet erstattet af pushere der var langt mere kriminelle. Det er myndighedernes skyld, siger han til TV 2 Lorry.

Men Julius Lund vil ikke selv pege på en løsning. Det er, siger han, politikernes opgave.