Christian er vild med udklædning: Se hans fastelavnskostume

Til Copenhagen Comics var flere fastelavnskostumer ud over det sædvanlige. Vi mødte en af de udklædte, der lod sig inspirere af Toy Story.

Udklædningen var til ug med kryds og slange, da der søndag blev kæmpet til sidste stav ved en særlig tøndeslagningen til tegneseriefestivalen Copenhagen Comics, der fandt sted i Øksnehallen på Vesterbro i København. 

Her var der gjort lidt ekstra ud af fastelavnsfestlighederne. 30-årige Christian Pedersen var en af dem, der virkelig var gået all in. I dag var han klædt ud som rum-actionfiguren Buzz Lightyear fra animationsfilm-trilogien Toy Story.

- Det er bygget i EVA-skum (skumgummi, red.), som så er belagt med trælim og malet. Jeg har bygget det på tre uger om aftenen. Der sidder elektronik i, så vingerne kører ud, når man trykker på knapperne, forklarer han, der er vokset op med den kendte Toy Story-figur, der i filmene introduceres som fødselsdagsgave til filmens 'menneskelige' hovedperson, Anders. 

En barndomshelt

- Buzz Lightyear er barndomshelten. Når man er 30, kom han jo, da man var barn – så han har altid været en sjov figur, jeg godt kunne tænke mig at lave, siger Christian Pedersen.

Han håber, at søndagens fastelavnsfest til Copenhagen Comics kan give noget ekstra synlighed.

- Jeg er her, fordi jeg gerne vil vise vores community frem, sådan så vi kan få cosplay (performancekunst, hvor deltagerne er klædt ud som bestemte figurer, red.) mere ind i det danske miljø. Men også for ungernes skyld, for det er deres fest, siger han.

Copenhagen Comics, der er Danmarks største tegneseriefestival, sluttede søndag. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik