Chikane og trusler er hverdag i Københavns Lufthavn

'Møgkælling', 'luder' og 'racist'. De ansatte ved Københavns Lufthavns sikkerhedstjek bliver dagligt tilsvinet eller endda truet af passagerer, der mister tålmodigheden.

Det fremgår af en rapport fra Arbejdstilsynet, som metroxpress har fået aktindsigt i.

I langt de fleste tilfælde løser situationerne sig selv, men af og til må politiet tilkaldes. Sidste år skete det 142 gange, at politiet blev kaldt ud til situationer, der kunne udvikle sig til vold eller trusler om vold mod lufthavnsansatte. I to tilfælde blev der anmeldt voldssager.

I rapporten forklarer de ansatte, hvornår det typisk går galt.

'Situationerne opstår i forbindelse med passagerer, der skal aflevere væske, ikke vil tage deres bælte af eller ikke vil stille op til håndsøgning. Som regel er det passagerer, der har travlt med at nå ud til boarding i tide', står der i rapporten.

Personalet er uddannet til at håndtere konflikter

Sikkerhedschef i Københavns Lufthavne Johnnie Müller forklarer, at personalet er uddannet til at håndtere de tilspidsede situationer, og at trusler og chikane ikke fylder særlig meget hos personalet.

»Vi har 23 millioner passagerer igennem om året, så det er meget sjældent, at folk taler grimt til os. Men vi har et beredskab klar til at håndtere det, hvis det går agurk, og vi skal have tilkaldt politiet,« siger Johnnie Müller til metroxpress.

Han peger samtidig på, at de ansatte er klædt godt på til at håndtere de tilspidsede situationer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik