Chefstillingerne nedlægges på stribe i Ballerup

I Ballerup kommune bliver der nedlagt 9 procent flere chefstillinger end i resten af hovedstadsområdet. Endnu flere nedlæggelser kan være på vej.

I løbet af de seneste fem år kommunerne I hovedstadsområdet nedlagt over 1.200 chefstillinger, viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Det skriver DR.

quote Vi skal også have penge til velfærd. Så der, hvor vi har haft lederstillinger, som vi kunne undvære, har vi kunnet overføre pengene til kernevelfærden.

Jesper Würtzen, Borgmester, Ballerup, Soc.dem.

En af de hovedstadskommuner, der er gået forrest, er Ballerup Kommune, hvor man siden 2012 har nedlagt hver femte chefstilling. Det svarer til 20 procent af stillingerne, mens tallet i resten af hovedstadskommunerne kun ligger på 11 procent.

- Vi skal også have penge til velfærd. Så der, hvor vi har haft lederstillinger, som vi kunne undvære, har vi kunnet overføre pengene til kernevelfærden, siger Ballerups socialdemokratiske Jesper Würtzen til DR.

Men til trods for de mange stillingsnedlæggelser blandt ledere i kommunen, er Ballerup stadigvæk den kommune i hovedstadsområdet med flest ledere per borger.

Derfor vil borgmester Jesper Würtzen heller ikke afvise, at der kan komme endnu flere nedskæringer på ledelsesområdet i kommunen.

quote Vi har lavet et gennemsyn af hele vores ledelsesstruktur, og efter sommerferien har vi status på området for at se, hvad det giver mening at gøre fremadrettet.

Jesper Würtzen, Borgmester, Ballerup, Soc.dem.

- Vi har allerede skåret 64 stillinger. Men det er en proces, vi er i gang med. Vi har lavet et gennemsyn af hele vores ledelsesstruktur, og efter sommerferien har vi status på området for at se, hvad det giver mening at gøre fremadrettet, siger borgmesteren til DR og tilføjer:

- Vi lavede en analyse for at finde ud af, hvordan ledelsen skal være på forskellige områder. Så på skoleområdet har vi for eksempel ansat flere ledere, fordi der er rigtig mange medarbejdere per leder, og der kan vi se, at vi har skabt gode resultater.

Kommunen har derudover skåret i antallet af ledere på rådhuset, så der ifølje borgmesteren er kommet flere ledere ud tæt på den borgernære velfærd og færre i administrationen.

Samtidig har kommunen skåret i antallet af ledere på rådhuset og forsøgt at organisere ledelsesarbejdet på en mere optimal måde for hele kommunen, så man blandt andet undgår dobbeltarbejde og kun har den mest nødvendige ledelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik