Chefer om fængselsbetjentes opråb: Det er desværre et korrekt billede

Kriminalforsorgen håber på, at rekrutteringsproblemerne løser sig hurtigst muligt.

Medarbejderne i Politigårdens Fængsel, der kaldes Danmarks hårdeste fængsel, er presset til grænsen.

Kollegerne siger op, og det er besværligt at rekruttere nye fængselsbetjente, lyder opråbet fra de frustrerede ansatte.

Op mod 822 timer mangler at blive besat i vagtplanen for marts måned, lyder det.

Hos Kriminalforsorgen forsøger institutionschef ved Københavns Fængsler, Lea Bryld, ikke at skjule noget.

- Jeg er helt enig i, at vi er presset på bemanding. Vi får også mange indsatte ind, så vores belæg er også højt og kræver ekstra bemanding. Situationen er den samme for fængsler og arresthuse i hele landet, siger hun til TV 2 Lorry.

- Vi har et højt sygefravær, der heller ikke hjælper på det. Det er et korrekt billede, medarbejderne giver i forhold til bemandingssituationen. Derfor er det vigtigt, at vi holder fokus på det her, tilføjer hun.

Hvad gør I ved det?

- Kriminalforsorgen har en meget ambitiøs rekrutteringsstrategi i gang. Vi arbejder på højtryk for at få ansat betjente. Der bliver virkelig sat ind her, siger Lea Bryld, der dog ville ønske, at det hele gik lidt hurtigere.

Men kan man få folk ud i fængslerne nu?

- Man kan altid ønske sig, at det gik hurtigere. Jeg tror, at vi i løbet af næste år kan mærke, at der kommer flere til. Jeg føler mig meget tryg ved den rekruttering, der er i gang, men jeg er godt klar over, at det tager længere tid, end der er. Vi arbejder også på højtryk for at nedbringe sygefraværet.

Ekstra folk

Hun kalder generelt bemandingsproblemet i Politigårdens Fængsel for "meget specielt".

- Det er meget erfarne og dygtige betjente, der skal arbejde dér. De er selvafløsende, fordi de, der har vagter derinde, skal kende regimet og holde en ensartet linje over for de indsatte.

Men skal I så ikke netop gøre noget ekstra i Politigårdens Fængsel?

- Faktisk har vi her sat ekstra folk derud de næste måneder. Vi kigger bredt på belastningen i fængslet, men det er vigtigt, at Politigårdens Fængsel kører, som det skal, i forhold til de her indsatte, der er placeret der.

Hun håber også på, at de betjente, der har brug for luftforandring en periode, siger til.

Ledelsen er meget opmærksomme på at tilbyde tjeneste på afdelinger med mere almindelige indsatte for en periode, understreger Lea Bryld overfor TV 2 Lorry.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20191202-185853-5-1920x1279we

playTrods lunken modtagelse ser boligministeren positivt på ny ghettoliste

julefrokost

Hårdt pressede restauranter: Ni ud af ti julefrokoster i år er aflyst

Gadehavegård, Ibrahim El-Khatib

play”Det er ligegyldigt, at vi er røget af ghettolisten. Skaden er sket”

Bispeparken

playFandt 22 beboere med uddannelse fra udlandet - nu ryger boligområde af ghettoliste

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere