Chef for 1813 erkender i intern mail: Vi har begået flere fejl

I flere tilfælde har personalet på Region Hovedstadens akuttelefon ikke sendt en ambulance, selv om man burde.

Beslutningen om ikke at sende en ambulance til 17-årige meningitispatient Hans Graham Petersen, da han nytårsnat ringede til Region Hovedstadens akuttelefon på 1813, er ikke en enlig svale.

Flere gange har personalet undladt at sende en ambulance, selv om man burde ifølge retningslinjerne. Det erkender chefen for 1813 nu i en intern mail, som DR P4 København er kommet i besiddelse af.

- Jeg skriver dette, fordi vi aktuelt har en (lille) stribe sager, hvor vi har sendt patienter med egen transport til vurderingssporet. Dette er forkert respons, skriver overlægen, der sidder i ledelsen for akuttelefonen.

Jeg skriver dette, fordi vi aktuelt har en (lille) stribe sager, hvor vi har sendt patienter med egen transport til vurderingssporet. Dette er forkert respons.

Intern mail til personalet på 1813

Hellere en amublance for meget end en for lidt

Peter Berlac, der har det øverste lægefaglige ansvar for akuttelefonen, siger til DR P4 København, siger, at de manglende udrykninger blandt andet drejer sig om en patient med benbrud og en, som man formodede var ramt af en blodprop.

Læs også 1813 bliver politianmeldt i sag om meningitis-dødsfald

- Vi har på baggrund af analyser og på løbende audit (gennemgang, red.) meldt ud til vores personale, at hvis de er i tvivl, så skal de hellere sende en ambulance en gang for meget end en gang for lidt. Den her mail er netop også skrevet med det formål, siger han.

DR P4 København har tidligere torsdag afsløret, at det var en jordemoder, der tog telefonen, da Hans Graham Petersen ringede til akuttelefonen. Sagen fører dog ikke til ændringer af bemandingen. Der har ikke tidligere været grundlag for at kritisere de ansatte jordemødre, siger Peter Berlac.