00:25

Cecilie og Mette samlede 50 frivillige til at fjerne skrald fra naturperle

Cecilie Damgaard og Mette Nielsen fra Køge har fået nok af svineriet på Karlstrup Kalkgrav. De to kvinder fik samlet en hel oprydningshær tirsdag eftermiddag.

Op mod 50 frivillige var tirsdag eftermiddag i gang med at fjerne affald fra Karlstrup Kalkgrav i Solrød Kommune.

Sommerens høje temperaturer har lokket mange mennesker til det smukke naturområde, hvor man kan bade og hygge sig.

Læs også Opråb: Stop massivt svineri i naturområde

Det har desværre i løbet af sommeren affødt stor mængder affald, der bliver efterladt i kalkgraven.

Ophobningen af skraldet er faldet to kvinder så meget for brystet, at de har taget initiativ til en god gedigen oprydning, og via Facebook fik Cecilie Damgaard og Mette Nielsen samlet 50 frivillige, der brugte et par timer under den bagende sol med at give en hånd med at få fjernet en stor del af skraldet.

Butiksassistenterne Cecilie Damgaard og Mette Nielsen er initiativtagerne bag oprydningsgruppen i Karlstrup Kalkgrav. Men de bor selv ikke i Solrød Kommune.

 - Vi har gjort det for at tage hånd om det, og vise folk, at vi ikke kun brokker os, men at vi faktisk også gør noget ved det. Og så selvfølgelig, fordi skraldet skal fjernes, siger Cecilie Damgaard.

Og de to initiativtagere bor end ikke i kommunen.

- Vi bor slet ikke i Solrød, men vi kommer fra Køge, så vi synes ikke, det er rimeligt, at vi skal samle skraldet, men der er ikke nogen, der tager hånd om det, og så blev det os denne gang. Vi håber lidt det smitter af på nogen, lyder det fra Mette Nielsen

00:09 Luk video

Der var nok skrald at samle op tirsdag eftermiddag

Det har ikke kun været affald, der har været et stort problem ved Karlstrup Kalkgrav i løbet af sommeren. Politiet har også haft travlt med at uddele parkeringsbøder, fordi mange holder ulovligt ved det populære natursted,

Så sent som i dag tweetede Midt- og Vestsjællands Politi, at man havde uddelt 11 bøder i skrivende stund. Om de blev givet til nogen fra oprydningsholdet vides ikke.

Læs også Populær naturperle er fyldt med skrald