Casper Christensen henter verdensstjerne til Nordsjælland

Verdens bedste cykelrytter de seneste to år i træk, slovakken Peter Sagan, skal til sommer deltage i et motionscykelløb omkring Rungsted Havn.

Komikeren, skuespilleren og tv-værten Casper Christensen har gang i mange ting, og et af de seneste projekter er et cykelløb i Danmark.

Tilbage i februar kom det frem, at han i samarbejde med den tidligere verdensmester i motorpace-cykelløb Jens Veggerby havde inviteret ingen ringere end slovakken Peter Sagan til deres danske cykelløb.

Løbet skulle hedde navnet på den by, hvor det skulle holdes og så derefter "Classic" - og nu er navnet på byen så kommet frem.

Valget er faldet på Rungsted, hvor motionscykelløbet vil strække sig over 100 kilometer i området omkring Rungsted Havn. Men i stedet for Rungsted Classic kommer cykelløbet til at hedde "The Classic", og vil finde sted den 29. juli.

Dermed bliver på vejene i Nordsjælland, at publikumsfavoritten Peter Sagan skal deltage i et motionscykelløb til sommer.

Dog bliver der ikke ændret på deltagelsen fra den ekvilibristiske cykelrytter Peter Sagan, der er kendt for at være en af de dygtigste i sadlen. 

De seneste to år har den 27-årige slovak vundet VM i landevejsløb, og i de sidste fem år har han erobret den grønne pointtrøje i Tour de France, som symboliserer, hvem der er den bedste sprinter i løbet.

Peter Sagan kørte frem til sidste år for det tidligere danskejede hold Tinkoff (tidl. Tinkoff Saxo), men er i dag at finde på det tyske storhold Bora-Hansgrohe


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik