Carolines 12-tal kan ikke bruges til noget.

»Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg gør mig umage. Det er nok mest for min egen skyld. For det meste vil jeg gerne enten gøre tingene ordentligt eller slet ikke gøre det«, siger Caroline Pagh Bendter fra 9. b på Ny Hollænderskolen på Frederiksberg til Politiken, inden hun - desværre - trækker et »nederen« spørgsmål om folkeviser.

Caroline er en ud af 62.000 elever i 9. klasse, som i disse
uger er oppe til de afsluttende mundtlige prøver.

Om et par uger vil de højtideligt få overrakt deres
prøvebeviser, som de så kan tage med hjem og hænge op på væggen
eller lægge ned i en skuffe - for beviset har så godt som ingen
praktisk betydning.

De af Carolines venner, der skal i gymnasiet efter
sommerferien, blev erklæret egnet allerede i januar. Selv skal
hun på efterskole for at dyrke sport og opleve en masse sjov, og
det bliver hendes årskarakterer og terminsprøver fra dette år i
10. klasse, der afgør hendes fremtid i gymnasiet. 12-tallet fra
i går får ingen betydning.

Heller ikke erhvervsskoler og arbejdsgivere skeler til
eksamenspapirerne.

I år betaler staten 34,9 mio. kr. til censorer, opgaver, porto
og rejseudgifter for at afholde prøver i 9. og 10. klasse.
Dertil kommer tidsforbruget ude på skolerne.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) erkender, at der
bruges mange ressourcer på prøverne trods den begrænsede
praktiske betydning.

»Jeg har derfor lagt vægt på, at der ikke skal bruges mere tid
på prøver, men tværtimod mindre« siger han til Politiken.
Både i folkeskolen og gymnasiet er antallet af fag, man skal
til eksamen i, blevet reduceret i de senere år. Til gengæld
vælges fagene via lodtrækning, så næsten alle fag kan være
prøvefag.

»Dermed undgår man, at nogle fag tages mindre alvorligt end
andre, og det tror jeg, at lærerne er glade for«, siger Bertel
Haarder til Politiken.