Han er bare 19 år gammel, men han har allerede stukket adskillige pige- og drengehjerter i brand, det voldsomt populære canadiske popfænomen, Shawn Mendes.
16. marts næste år lander han i Royal Arena i København, når han er på Europa-turné.
Mendes har allerede to gange tidligere givet koncerter i Danmark. I april ´16 var han i Falconersalen på Frederiksberg, og sidste år gkaldt det Forum - og så er han også på plakaten, når Smukfest i Skanderborg afvikles til august.
Han har alllerede flere gange haft sange med topplacering også på de danske hitlister, og 25. maj er hans seneste album i handlen.
Privat danner den 19-årige canadier par med fotomodellen Hailey Baldwin - men mon ikke håbefulde fanbs alligevel dagdrømmer romantisk om den syngende canadier?
Billetterne kommer til salg 18. maj klokken 10.00 på Tickemaster.