Campingpladser advarer hinanden

Advarsler om at lukke "hooligan-håndværkere" ind cirkulerer mellem campingpladserne efter at et polsk og engelsk arbejdssjak endte i voldsomt drukslagsmål på en campingplads natten til søndag, skriver Helsingør Dagblad.

Bent Mortensen smed søndag formiddag tre polakker og en englænder ud af deres lejede hytter på Nivå Camping efter et vildt druk-opgør lørdag aften. "Den slags må overhovedet ikke ske", siger han dagen derpå.
Rigelige mængder alkohol gjorde ikke diskussionen mellem et engelsk og et polsk arbejdssjak mindre hidsig, og balladen lørdag aften på Nivå Camping udviklede sig til uddelingen af regulære tæsk mellem to af de involverede.
De øvrige gæster var opskræmte over den skingre og aggressive stemning mellem de indblandede, og ved godt ni-tiden blev politiet tilkaldt.
Den ene af slagsbrødrene - en 28-årig polak - var så fuld, at politiet valgte at indbringe ham til afkøling i detentionen på Politigården i Helsingør. Her fik sov han rusen ud frem til søndag morgen.
Den 26-årige engelske deltager i håndgemænget fik lov til at blive på campingpladsen natten over. Men søndag formiddag blev han bedt om at forlade Nivå Camping, fortæller indehaveren Bent Mortensen til Helsingør Dagblad. - Den slags må overhovedet ikke ske på en campingplads, så vi har været lidt oppe og køre, siger Bent Mortensen.
- Jeg er noget forundret over, at politiet ikke også tog englænderen med, og jeg kunne jo ikke smide ham ud så sent på aftenen, så han fik lov til at blive her natten over, inden han måtte forlade stedet.
Den 26-åriges tre kammerater har derimod fået lov til at blive i den hytte, de deler.
Samtlige tre polakker blev smidt ud af deres hytte, da den 28-årige vendte tilbage fra natlogiet i detentionen.
- Polakkerne var de værste, og derfor vil jeg ikke have nogen af dem boende her længere. Problemerne med de udenlandske arbejdssjak har stået på i flere år. En campingplads-ejer i området, der ønsker at være anonym, fortæller, at der ligefrem cirkulerer advarsler campingpladserne imellem om ikke at tage imod engelske og irske "hooligan-håndværkere", som de betegnes. - Der har jo været skrevet meget om dem, hvordan de opsøger private og tilbyder deres arbejdskraft til for eksempel at få lagt ny indkørsel, og bliver der sagt "nej", kan de blive temmelig ondskabsfulde. - Vi er en campingplads for familier og feriegæster, og derfor vil vi slet ikke have arbejdsjak ind i vore hytter. Vi lukker dem ikke ind, for det er ikke meningen, at vore hytter skal være fast bopæl gennem længere tid, siger campingplads-ejeren til Helsingør Dagblad. For nyligt sagde hun "nej-tak" til en lokal arbejdsgiver, der henvendte sig for at leje nogle hytter i flere måneder til et hold polske arbejdere.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik