Camilla efterlyser cyklist: "Jeg vil ikke skælde ud"

Billedet til venstre viser Camilla få timer efter ulykken, mens billedet til højre er en uge efter ulykken. Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

1 af 2

23-årige Camilla Celine Jensen søger manden, der ved et uheld kørte hende ned på cykelstien i Hellerup.

Mandag den 21. august er Camilla Celine Jensen ude for et uheld.

Jeg bliver ramt og går ud som et lys. Da jeg kommer til mig selv, er jeg meget chokeret. Det sortner for mine øjne og jeg ved ikke, hvor jeg er, eller hvad der er sket

Camilla Celine Jensen, Hellerup

Hun og veninden træder ud af bussen ved busstoppestedet Lundevangen i Hellerup omkring klokken 13.45.

Da de nærmer sig fortorvet, går det op for Camilla Celine Jensen, at hun har glemt at tjekke ud med sit rejsekort. I sin iver for at nå tilbage til bussen, træder hun tilbage på cykelstien, men bliver pludseligt væltet omkuld. 

- Jeg bliver ramt og går ud som et lys. Da jeg kommer til mig selv, er jeg meget chokeret. Det sortner for mine øjne og jeg ved ikke, hvor jeg er, eller hvad der er sket, siger den 23-årige kvinde til TV 2 Lorry. 

Læs også Deler billeder til skræk og advarsel: Husk cykelhjelmen

Camilla Celine Jensen husker, at menneskerne omkring hende prøver at give hende papir, men hun forstår på det tidspunkt ikke, at hun bløder fra hagen og næsen. 

En mand er cyklet ind i hende ved et uheld. 

23-årige Camilla Celine Jensen. Foto: Privatfoto

- Jeg kan også huske, at ham der kørte ind i mig bliver ved med at tale til mig. Han spørger flere gange: "Hvorfor gik du ud foran mig?" Men jeg var ikke i stand til at svare, fortæller Camilla Celine Jensen. 

Inden manden kører videre spørger han Camilla Celine Jensen, om hun vil have hans telefonnummer, men så vidt hun husker får hun kommunikeret, at det ikke er nødvendigt. 

Har fortrudt

Men siden har Camilla Celine Jensen tænkt tilbage på episoden og fortrudt at hun ikke fik mandens telefonnummer. For nu vil hun gerne have kontakt. 

- Jeg er ikke sikker på, om han også kom til skade. Og så tænker jeg, at han også må have tænkt på, hvad der er sket med mig, og om jeg er okay. Jeg tænker, det heller ikke har været en rar oplevelse for ham. 

Ifølge Camilla Celine Jensen kørte manden videre på sin cykel efter episoden. Hun har fået fortalt, at han skulle på arbejde. 

Læs også Teenager ramt af 25.000 volt: Politiet advarer mod farlig leg

Kender du manden?

Camilla Celine Jensen vil meget gerne have kontakt til manden i det røde cykeltøj, der ved et uheld påkørte hende. Camilla Celine Jensen kan kontaktes på camillacelinejensen@hotmail.com

Vil ikke skælde ud

Camilla Celine Jensen understreger, at hun ikke ønsker at bebrejde ham: 

- Jeg er godt klar over, at det var mig, der gik ud på cykelstien. Det var et uheld. Det handler ikke om, at jeg vil skælde ud eller give ham en forsikringssag på nakken, siger hun. 

Camilla Celine Jensen har selv svært ved at huske, hvordan manden ser ud, men har fået fortalt, at han formentlig var i 50'erne, bar rødt cykeltøj og kørte på en racercykel. 

- Jeg var chokeret, da jeg så, hvordan jeg så ud. 

Camilla Celine Jensen

Efter uheldet bliver Camilla Celine Jensen kort afhørt af polititet og bragt til skadestuen. Her venter hun ifølge hende selv en times tid, mens bulen i hendes pande vokser og vokser. 

- Jeg var chokeret, da jeg så, hvordan jeg så ud. 

Læs også Lasses liv blev ændret, da han blev kørt ned

Camilla Celine Jensen slipper formentlig uden mén, men fik en meget stor bule i panden, og brækkede sin ene hånd og en finger. Efterfølgnde fortog bulen sig, men samtidig blev området omkring hendes øjne mere og mere blå. 

Få dage efter ulykken rejste Camilla Celine Jensen til Filippinerne, hvor et planlagt praktikophold ventede. 

- Jeg har stadig ondt, men har det efter omstændighederne okay, lyder det. 

Læs også 22-årige Pernilles bror blev dræbt af tog: Stilhed ødelægger