Cafétyveri udløste rockervold

Fra simpelt tyveri i en café i Frederiksværk til et brutalt overfald med kølle og spark i et rockerklubhus. Det er dramaet, der i øjeblikket udspiller sig i Retten i Hillerød, hvor en 37-årig ejer af en nu konkursbegæret café i Frederiksværk sammen med en rockerven står anklaget for røveri mod en tidligere skolekammerat, der ifølge anklageren først blev overfaldet og derefter frarøvet en bil til en værdi af godt 300.000 kroner.

Røveriet, der skete i Bandidos' klubhus i Frederiksværk 12.
marts i år, skyldes, ifølge den 37-årige caféejer, at den
tidligere skolekammerat stjal fra kassen. Dette førte til en
konfrontation i klubhuset, hvor den 37-årige og en lokal 33-årig
rocker viste den tidligere ven en optagelse af tyveriet, der var
filmet af et skjult overvågningskamera opsat til lejligheden i
caféen.
Ifølge den tidligere ven blev han kort inde i
filmfremvisningen overfaldet med et stumpt instrument og
overdænget med spark fra rockeren. Han blev derefter smidt ud af
klubhuset, og hans bil, en Mercedes-Benz til 330.000 kroner,
blev konfiskeret af de to overfaldsmænd. Overfaldet var så
brutalt, at han efterfølgende blev kørt på hospitalet i
Hillerød.
Forsvaret hævder derimod, at der var tale om rent selvforsvar
i klubhuset. De havde ganske rigtigt vist den tidligere ven
optagelsen, men da vennen, der er godt to meter høj og
veltrænet, blev fanget på fersk gerning, gik han amok og angreb
den 37-årige med en spisestuestol. Forsvaret hævder desuden, at
bilen slet ikke tilhører den forurettede, men derimod
caféejeren. Det bekræftes af registreringsattesten på bilen, der
står i den 37-åriges navn. Han nægter i den forbindelse at have
modtaget et kontantbeløb for bilen på 330.000 kroner og for
efterfølgende at lade bilen stå i sit navn, for at hans ven
kunne spare penge på forsikringen.
Dommen er på grund af sagens kompleksitet udskudt, men dømmes
de to sigtede, risikerer de op til seks års fængsel.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

den lille havfrue

Chefredaktør dømmes for at dæmonisere Den Lille Havfrue

Nicolai 2 pix

galleryNicolai med Tourettes fik tæv på gaden: "Jeg vil ALDRIG gemme mig væk"

luftfoto af københavn

Trods udflytning: Hovedstaden har flere statslige arbejdspladser

20201121-123911-L-1920x1278we

playTraktor-demonstration risikerer at blive supersprederevent, siger eksperter

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere