Caféejer: Flotel vil spolere min havudsigt

Planerne om et nyt flydende hotel har skabt uro i Dragør. Kritikere frygter, at en skæmmende kolos vil ødelægge udsigten ud over Øresund.

I Dragør byder Café Hjerteblomst hver dag på kaffe og udsyn til Øresund. Nu frygter indehaver Linda Hargreave, at et nyt flotel – et flydende hotel - i havnen vil spolere havudsigten:

quote Vi har et helt fantastisk sted herude med en god udsigt, og det vil jo blive ødelagt

Erik Bonde Andernsen, Dragør Bådelaug

- Det vil tage udsigten totalt. De kan flytte det et andet sted hen, men ikke lige her. Der er rigtig mange, der er imod det, siger hun.

Det er et politisk flertal i Dragør Byråd, der har besluttet at gå videre med planerne om at bygge et flotel i den gamle lystbådehavn. Kritikere mener, at flotellet både vil ødelægge havnens rekreative miljø og skæmme udsigten ud over vandet.

Dragør Bådelaug er utilfreds med udsigten til et nyt flotel. Fra deres klubhus vil de komme til at kigge lige ind i det flydende hotel - i stedet for ud på Øresund.
Dragør Bådelaug er utilfreds med udsigten til et nyt flotel. Fra deres klubhus vil de komme til at kigge lige ind i det flydende hotel - i stedet for ud på Øresund.
Foto: TV 2 Lorry

En anden flotelkritiker er Erik Bonde Andersen. Han er formand for Dragør Bådelaug, og de vil komme til at kigge lige ind i det nye flotel fra deres klubhus.

- Vi har et helt fantastisk sted herude med en god udsigt, og det vil jo blive ødelagt. Det er svært at overskue lige nu. Men med et flotel kommer der formentlig også en masse mennesker, der skal bo der, og trafik, siger Erik Bonde Andernsen.

Kunne det ikke være dejligt at få skabt noget mere liv her på havnen?

- Har du set, hvor meget liv der er hernede i Dragør Havn, når solen skinner. Der er masser af liv hernede.

Socialdemokratiet er et af de partier, der er gået forrest for at få et flydende hotel til Dragør Havn.  Partiet mener, at et flydende hotel vil styrke erhvervslivet og turistindustrien i Dragør.

Men hos Café Hjerteblomst mener Linda Hargreave hverken, at turistindustrien mangler noget boost eller overnatningsmuligheder.

Men du driver en café. Kunne et hotel ikke genere mange flere kunder til dig?

- Nej, de skal nok komme alligevel.

Inden længe vil en arkitektkonkurrence om at bygge det nye flotel blive skudt i gang.

Det er denne her udsigt, de erhvervsdrivende og Dragør Badelaug frygter vil blive ødelagt med et nyt flydende hotel.
Det er denne her udsigt, de erhvervsdrivende og Dragør Badelaug frygter vil blive ødelagt med et nyt flydende hotel.
Foto: TV 2 Lorry

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Ole Bjørstorp

Vraget borgmester smækker med døren: ”Partiet har ikke behandlet mig godt”

ole bjørstorp merete amdisen

Kommentator efter bykongens fald: Dette vil jeg især holde øje med

bykonger

Disse Lorry-bykonger har været borgmestre i længst tid

Ole Bjørstorp

Bykonge vraget og er snart færdig som borgmester - her er afløseren

Dragør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere