Café-ejer havde kokain og kugler

Efter måneders hemmelighedskræmmeri er det nu endeligt klart, hvad der blev fundet ved en omfattende ransagning på Café Vanilla i marts. Det skriver DAGBLADET Køge.      

 På den meget omtalte torvecafé i Køge fandt politiet 20 gram amfetamin og 28 skarpe ni millimeter patroner. I Murat Kitirs hjem blev der fundet yderligere to gram kokain, og en mindre mængde dopingpræparater. En café-ejerens bil fandt politiet desuden en totenschläger og omkring 200 tabletter anabole steroider.   
  
Ransagningen skete kun 24 timer efter, at Murat Kitir og hans svoger Ertugrul Karahan havde fortalt DAGBLADET Køge om flere års systematisk og omfattende bestikkelse i form af mad og drikke til den daværende Socialdemokratiske partiformand Tommy Kamp og ledsagere som Henrik Sass Larsen.

Både Murat Kitir og Ertugrul Karahan blev anholdt, varetægtsfængslet - sigtet for besiddelse af 700 gram amfetamin. Det viste sig dog at være vaskepulver, og parret blev højst usædvanligt løsladt kun to dage senere.
     
Politiet opretholdt dog sigtelsen, men samtidigt blev sagen totalt mørkelagt.Det er da også en markant mindre sag, der nu skal behandles i retten. De beslaglagte ulovlige stoffer vurderes at være beregnet til eget forbrug.

- Der er tale om en mindre erkendelsessag. Nogle af sigtelserne er blevet droppet grundet manglende beviser, men som udgangspunktet vil der blive nedlagt påstand om en frihedsstraf, siger politiassessor Sune Ploug Sørensen, der har udarbejdet anklageskriftet.
     
Det har ikke været muligt at træffe Murat Kitir for en kommentar til anklagerne. Det er endnu uklart, om sigtelserne mod Ertugrul Karahan er droppet.

Retssagen mod Murat Kitir omhandler kun resultatet af ransagningen, og ikke den meget omtalt bestikkelsessag. Denne sag, hvor også Tommy Kamp er sigtet, er endnu ikke behandlet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik