Byrødder kræver mere åbenhed

Modsat flertallet på Christiansborg ser et flertal i Helsingør Byråd ud til at ville støtte et forslag, der betyder, at Helsingør Kommune ikke skal indskrænke åbenheden som følge af en ny offentlighedslov. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Borgere og presse i Helsingør Kommune skal ikke blive mødt af mindre åbenhed ved ansøgninger om aktindsigt i kommunale sager og beslutninger selv om en ny offentlighedslov med opbakning fra Socialdemokraterne, SF, Venstre og Konservative eksempelvis gør det muligt at skjule blandt andet borgmestres kalenderoplysninger.

Sådan lyder budskabet i et forslag til næste byrådsmøde stillet af 1. viceborgmester Christian Saggau, SF, og byrådsmedlem Allan Berg Mortensen(Enhedslisten).

Konkret går forslaget ud på, at der vil blive givet aktindsigt i henhold til princippet om meroffentlighed.

Forslaget bliver positivt modtaget af Byrådets andre partier selv om ingen af partiernes grupper har taget endelig stilling til det konkrete forslag.

- Jeg har hele tiden ment, at der ikke er nogen grund til at indskrænke mulighederne for aktindsigt, og det har jeg også meddelt skriftlig til min partiformand Lars Barfoed, siger politisk ordfører Per Tærsbøl(K) til Frederiksborg Amts Avis.

- Jeg går ind for mest mulig åbenhed, og synes ikke, der er grund til at »feje noget under gulvtæppet«, siger Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Møller til Frederiksborg Amts Avis.

Også byrådsmedlem Katrine Vendelbo Dencker(DF) er imod det nye forslag til offentlighedslov , og er positiv overfor forslaget, oplyser hun til avisen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik