Byrådsmedlem melder borgmester til politiet

Et byrådsmedlem har anmeldt Frederikssund-borgmester John Schmidt Andersen til politiet for Venstre-borgmesterens rolle i Vinge-sagen.

Vinge-sagen i Frederikssund har taget en ny drejning.

Nu beder Enhedslistens byrådsmedlem Pelle Andersen-Harild politiet om at undersøge borgmester John Schmidt Andersen fra Venstre for sin rolle i Vinge-sagen.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis i dag.

Dermed risikerer borgmesteren at blive genstand for en politiundersøgelse.

Avisen skriver, at Andersen-Harild har bedt politiet om at sigte borgmesteren for at have underskrevet aftalen mellem kommunen, AP Ejendomme og MT Højgaard - en aftale, der ikke var blevet godkendt af byrådet i Frederikssund.

Aftalen forpligtede Frederikssund Kommune til at betale i omegnen af 100 millioner kroner til de to firmaer.

- Jeg er byrådsmedlem, og jeg er forpligtet til at reagere, hvis jeg får nys om, at der bliver begået lovovertrædelser, siger Pelle Andersen-Harild til Frederiksborg Amts Avis.

I sidste uge vedtog byrådet en plan for at forsætte projektet i Vinge - en plan, Pelle Andersen-Harild som den eneste stemte imod.

Borgmester tager politisag med ro

Selv forholder borgmesteren sig roligt til den potentielle politisag.

Det overrasker dog Schmidt Andersen, at Enhedslistens byrådsmedlem har taget dette skridt.

- Det må han jo så gøre. Det er fint for mig, men jeg er overrasket, fordi jeg efter sidste byrådsmøde fik det indtryk, at han sådan set var tilfreds med min redegørelse, siger Venstre-borgmester John Schmidt Andersen til avisen.

I onsdag godkendte byrådet en plan, der skulle rette op på det kuldsejlede projekt og sikre, at opførelsen sker efter planen.

Tidligere har kommunaldirektør Ole Jacobsen erkendt, at der i forbindelse med udbudsopgaver til projektet - eller mangel på samme - blev begået lovbrud.

I sin anmeldelse, som Frederiksborg Amts Avis har fået indblik i, beder Pelle Andersen-Harild også politiet om at undersøge, hvorvidt der kan rejses sigtelse mod Ole Jacobsen og andre nuværende eller tidligere medlemmer af forvaltningen.

Tidlinje: Vinge-sagen

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Bengt Holst

Forsvarede offentlig aflivning af giraf - nu stopper Zoo-direktør efter 37 år

Lars Weiss

Aflyser alt: Københavns overborgmester tvunget i isolation

rørledning banedanmark

playHer bliver et kilometerlangt kabelrør bugseret gennem København i kæmpe manøvre

fakkeloptog peter bangs vej

Borgere går fakkeloptog for at mindes trafikdræbt femårig

Frederikssund

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere