Byrådskandidat anmelder mand: Han havde mord i blikket

Jeg gider ikke finde mig i det mere. Det er vigtigt at sige, at det her ikke er i orden, lyder det fra Mette Thiesen, byrådskandidat i Hillerød.

Mette Thiesen, der byrådsmedlem og spidskandidat for Nye Borgerlige i Hillerød, oplevede onsdag morgen, at hun blev truet af en ung mand. Nu har hun meldt ham til politiet.

- Han havde mord i blikket, et virkelig, virkelig ondt blik, og jeg var i tvivl, om han ville pande mig en, fortæller hun.

Det skete klokken lidt over syv på Hillerød Station, hvor hun stod og delte fyers ud. Manden kom forbi hende ad to omgange, fortæller hun:

- Første gang gjorde han ikke noget, men anden gang kom han hen til mig. Han sagde ikke noget, men lænede overkroppen truende frem mod mig. Han tog en flyer og gestikulerede strangulering ved at tage flyeren op til halsen og langsomt rive den midt over.

Ikke første gang

Mette Thiesen fortæller, at hun flere gange har oplevet at blive truet i forbindelse med sin politiske karriere. Hun har blandt andet flere gange oplevet at blive overvåget og har modtaget sms'er om, at hun nu er blevet set for eksempel køre ind i en bestemt by.

Episoden onsdag morgen ser hun som prikken over i'et, og hun har derfor valgt at anmelde manden.

- Jeg gider ikke finde mig i det mere. Det er en principsag. Det er fuldstændigt lige meget, hvem det er. Det er et vigtigt signal og sende, at det her ikke er i orden, siger hun og tilføjer:

- Jeg ryster ikke i bukserne over det. Men det er sindssygt vigtigt at trække en streg i sandet og sige, nu er det nok. Vi skal stoppe udemokratiske kræfter. Dem, der bruger vold, skal ikke have lov at tie folk med holdninger til tavshed.

Mette Thiesen beskriver manden som lys i huden med lidt skæg, iført hættetrøje og kasket og cirka 30 år gammel.

 

>> Hvem skal du stemme på? Ta' kandidattesten her


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik