Kran vælter ned over Café Vivaldi og forårsager strømafbrydelse

Kranen har revet flere luftledninger med sig i faldet, og strømmen er nu er gået i området.

En bygningskran er her til morgen væltet ned over en bygning på Tingvej på Amager, der blandt huser en Café Vivaldi.

Ifølge Jan Kirk-Iversen, vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab, er ingen personer kommet til skade. Men kranen har revet flere luftledninger med sig, hvilket har medført, at der i øjeblikket ikke er strøm i området.

- Jeg ved ikke, hvor stort et område, der er tale om, men der vil gå nogle timer, før strømmen vender tilbage igen, siger Jan Kirk-Iversen.

Kranen er væltet ned over en bygning på Tingvej, som huser en Café Vivaldi. 
Kranen er væltet ned over en bygning på Tingvej, som huser en Café Vivaldi. 
Foto: Presse-fotos.dk

Han fortæller, at bygningen, som kranen har ramt, blandt huser en daginstitution på øverste etage.

- Men som jeg forstår det, har den været tom, da det skete, siger han og tilføjer, at den væltede kran ikke udgør nogen personfare, og at man har været i kontakt med daginstitutionen og informeret dem om, hvad der sket.

Uvist hvorfor kran væltede

Københavns Politi oplyser på Twitter, at de i forbindelse med uheldet har afspærret Tingvej mellem Amagerbrogade og Hemsedalsgade.

Ifølge Jan Kirk-Iversen fra Hovedstadens Beredskab er det uvist, hvorfor kranen væltede. Men han oplyser, at det var i forbindelse med, at den blev betjent nede fra jorden, at den væltede.

Ifølge Danmarks Metrologiske Institut (DMI) oplever københavnerne torsdag morgen vindstød med op til 15 meter i sekundet.

Hovedstadens Beredskab fik meldingen klokken 07:22. Beredskabet forventer at forlade stedet omkring klokken 08.30.

Her til formiddag arbejdes der fortsat på stedet.
Her til formiddag arbejdes der fortsat på stedet.
Foto: Presse-fotos.dk

Tagkonstruktion skal sikres

Riad Tolba, der er vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, oplyser kort før klokken 11 til TV 2 Lorry, at der fortsat arbejdes på stedet.

Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt for at undersøge, hvorfor kranen væltede. Der er desuden tilkaldt folk, som er i færd med at undersøge, hvordan man får genrejst kranen. Det drejer sig om at sikre, at  tagkonstruktionen på bygningen ikke falder sammen, når man rejser den, siger Riad Tolba.

Han tilføjer, at tilkaldt teknikere til at kigge på de luftledninger, som kranen væltede nedover. Han ved dog ikke, hvad status er i forhold til størmafbrydelsen i området. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik