Byggeri i Gentofte Sportspark mindre efter kritik

Gentofte Kommunes planer om et stort byggeri med ungdomsboliger i Gentofte Sportspark blev mødt med voldsom kritik. Nu præsenterer et politisk flertal et mindre projekt.

Det, der skulle have været 85 meter højt og rumme 250 ungdomsboliger, bliver nu i stedet 125 ungdomsboliger i højst 6 etager og 20 meters højde.

Bag det nye forslag står Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre og Radikale Venstre i Gentofte Kommune.

- Vi har lyttet til borgerne og fremlægger nu en ny løsning, der imødekommer kritik og holdninger, siger Gentoftes borgmester, Hans Toft i en pressemeddelelse.

Den nye løsning forelægges og drøftes i byplanudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen og sendes derefter i en 8-ugers høring, og der vil i høringsperioden blive afholdt borgermøde om den nye løsning, oplyser Gentofte Kommune.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik