Byggeri af ny svømmehal forsinket

Den nye svømmehal ved Roskilde Badet er allerede forsinket. Det kan komme til at koste kommunen.

Det første spadestik til Roskildes nye svømmehal blev taget i maj.

Men svømmehallen er allerede nu forsinket, skriver Roskilde Avis.

Sådan kommer svømmehallen til at se ud, når den står færdig.
Sådan kommer svømmehallen til at se ud, når den står færdig.
Foto: Roskilde Kommune

Svømmehallen, der skal bygges ved Roskilde Badet, skal rumme et 50 meter bassin, aktivitetsbassin, wellnessområde, gårdhaver og café.

Ifølge udbudsplanen burde støbningen af fundamentet til bassinet være færdig den 10. august, men man er stadig ikke begyndt at grave ud til bassinet. 

Bygningschef Lauge Brandt siger til Roskilde Avis, at nogle projekter er foran tidsplanen, mens andre er bagefter. Han forventer, at forsinkelserne bliver indhentet, så svømmehallen stadig står færdig til tiden i start 2019.

Et smalt flertal

Sådan kommer svømmehallen til at se ud udefra.
Sådan kommer svømmehallen til at se ud udefra.
Foto: Roskilde Kommune

Svømmehallen blev i sin tid vedtaget af et smalt flertal i byrådet bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og De Konservative. 

Bliver projektet forsinket - og dermed dyrere, kan det komme til at koste kommunen og skatteborgerne. Roskilde Kommune er nemlig bygherre på projektet og har derfor det økonomiske ansvar.

Den ny svømmehal bygges sammen med Roskilde Badet. Først ombygges omklædningsfaciliteterne, og Roskilde Badet er derfor lukket frem til marts 2018. 

Her kan du se planerne for den nye svømmehal. Den skal indeholde et 50 meter bassin, aktivitetsbassin, wellnessområde, gårdhaver og café.
Her kan du se planerne for den nye svømmehal. Den skal indeholde et 50 meter bassin, aktivitetsbassin, wellnessområde, gårdhaver og café.
Foto: Roskilde Kommune
Her ses den nye svømmehal ovenfra. Den skal indeholde et 50 meter bassin, aktivitetsbassin, wellnessområde, gårdhaver og café.
Her ses den nye svømmehal ovenfra. Den skal indeholde et 50 meter bassin, aktivitetsbassin, wellnessområde, gårdhaver og café.
Foto: Roskilde Kommune

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik