09:39

Se hele vores valgdebat om byggedramet ved at klikke på billedet her. Video: Scanpix

Byggedrama i Rudersdal: Plejehjem eller skolebørn?

Beboerne har i flere måneder protesteret mod et friplejehjem på 'De Røde Baner'. Til valgdebatten i Rudersdal kunne politikere og borgere stadig ikke enes.

Opførelsen af et friplejehjem ved siden af Skovlyskolen har været meget omdiskuteret. Beboerne har i flere måneder protesteret mod, at der bliver bygget et nyt friplejehjem på 'De Røde Baner'. 

Der var taget nogle beslutninger i økonomiudvalget, og vi anede ikke, at der foregik noget.

Jacob Jensen, spidskandiat, Rudersdal, Enhedslisten

Men med 20 stemmer for byggeprojektet var næsten alle partier, pånær Enhedslisten og Liberal Alliance, med til at vedtage kommunalplanen, som afgører, om der skal bygges et nyt friplejehjem.  

Et byggeprojekt der bekymrer mange forældre: 

- Det er vigtigt for os at få tilgodeset vores børn. Der er ikke nogen, som protesterer mod, at der skal bygges plejehjem i kommunen, men stedet, man har valgt at bygge det her plejehjem, er malplaceret, forklarer Asbjørn Riise, som er en af de borgere, der er utilfreds med placeringen af plejehjemmet. 

Læs også Ældre må selv gøre rent i Rudersdal

Enhedslisten: Vi skal lytte til borgerne

Jacob Jensen forstår godt beboernes frustrationer. Han påpeger, at det er vigtigt at lytte til de nærmeste borgere, når sådanne beslutninger skal vedtages. Han forklarer også, at han som politiker ikke har følt sig involveret i sagen. 

Når afgørelsen skal træffes, så er det kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutningen på vegne af de 65.000 borgere, som ejer grunden.

Jens Ive, borgmester, spidskandidat, Rudersdal, Venstre

- Det har ikke været en ordentlig proces, hvor byrådsmedlemmerne har været involveret. Første gang jeg fandt ud af det, der var protesten startet derude. Der var taget nogle beslutninger i økonomiudvalget, og vi anede ikke, at der foregik noget, siger Jacob Jensen, spidskandiat, Enhedslisten. 

Borgmester: Vi har lyttet til borgerne

Borgmester Jens Ive kan dog ikke genkende kritikken. For han mener, at de netop har lyttet til borgerne også.

- Men når afgørelsen skal træffes, så er det kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutningen på vegne af de 65.000 borgere, som ejer grunden, siger han. 

Se den fulde valgdebat om bygge-dilemmaet med blandt andre Jacob Jensen, Jens Ive, Dorte Nørbo og Kenneth Birkholm øverst i artiklen. 

Læs også Skattesag: Rudersdal mister 42 millioner