Bycyklerne ruller videre

Fredag ankom der 78 nye bycykler til København og Frederiksberg. De næste uger kommer de 80 cykler om ugen og flere lade-standere.

By- og Pendlercykelfondenmeddeler, at projektet nu igen er på rette spor. Bycykelprojektet i Købehavn og på Frederiksberg har været dramatisk. For lidt over en måned siden var projektet ved at blive lagt i graven.

Borgerrepræsentationen i København besluttede at droppe bycyklen, efter at der havde været problemer med leveringen. Men få uger efter lykkedes det at redde bycyklen igen. DSB, der også er samarbejdspartner i projektet, valgte at lægge ledelsen hos By- og Pendlercykelfonden.

Det lykkedes i sidste øjeblik for virksomheden Gobike, som er leverandør af bycyklerne, at få skaffet tilstrækkelig finansiering fra deres investorer så projektet nu kan gennemføres.

Nu er det realistisk at nå at få 1000 cykler i drift d. 15. juli, som er et mål i projektet, siger Formand for By- og Pendlercykelfonden Nikolaj Bøgh til Lokalavisen Frederiksberg. Der skal i alt leveres 1860 bycykler 15. oktober næste år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik