Butikselevens gode råd: Sådan bliver du den bedste kunde

En gruppe butikselever har overtaget styringen i den lokale Lidl. De har også tre gode råd til, hvordan du er den bedste kunde.

I Solrød står Lidl på hovedet.

Her har butikseleverne nemlig overtaget butikken.

Gruppen på otte unge butiks-aspiranter mangler kun kort tid af deres uddannelse. Alligevel er det med svedige håndflader, at Christina og elev-kollegaerne overtager roret.

- Jeg er meget nervøs for, om vi kan samarbejde, siger butikseleven Henriette Nielsen om ugeprojektet. 

Gode råd kan give flere gode dage

Som regel går det godt, og de ansatte har flest gode oplevelser med kunderne. Men engang imellem kommer der skår i glæden.

Det sker som oftest, når kunderne er uhøflige eller stiller urimelige krav til personalet. Derfor har den 28-årige butikselev Christina Ramskov tre simple råd til alle - og hun garanterer, at det vil sikre gode oplevelser for både ansatte og kunder. 

elevens tre gode råd til kunderne

  1. Gensidig kommunikation

    Besvar den butiksansattes "hav en god dag" - så får alle en god dag!
     
  2. Forstå, at butiksansatte bare er mennesker

    Butiksuddannelsen er ingen særuddannelse. Derfor er du som kunde ikke garanteret, at medarbejderen ved, hvilken vin der går bedst til osso buco, eller hvordan bøffen steges medium rare.
     
  3. Sig det, hvis du ser væltede varer

    Måske tænker du "det har de ansatte set" - men det er ikke sikkert. Og det er en stor hjælp for de ansatte. På den måde bliver butikken nemlig præsentabel for kunderne hurtigst muligt, så alle kan få en god oplevelse.

Se her, hvordan det gik, da eleverne overtog Lidl i Solrød:

I en uge er det eleverne, der styrer Lidl-supermarkedet i Solrød

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik